Hvad er GHG-protokollen og hvorfor er det vigtigt for min virksomhed?
Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer, og virksomheder spiller en afgørende rolle i at reducere drivhusgasudledninger. For at tackle denne udfordring er det essentielt at have en fælles standard for at måle og rapportere drivhusgasudledninger. Her kommer GHG-protokollen ind i billedet.
Hvad er GHG-protokollen?
GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol) er den mest anvendte og anerkendte internationale standard for opgørelse af drivhusgasudledninger. Den er udviklet i et samarbejde mellem World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD).
Protokollen dækker de seks drivhusgasser under Kyoto-protokollen: kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorcarboner (HFC’er), perfluorcarboner (PFC’er) og svovlhexafluorid (SF6).
Formålet med GHG-protokollen er at give virksomheder en standardiseret metode til at måle og rapportere deres drivhusgasudledninger. Dette gør det muligt at sammenligne udledninger på tværs af virksomheder og industrier, samt at identificere områder for reduktion af udledninger.
Lær mere om alle udtrykkene indenfor ESG i vores ESG ordbog
Hvordan fungerer GHG-protokollen?
GHG-protokollen opdeler en virksomheds drivhusgasudledninger i tre “scopes”:
Scope 1: Direkte udledninger fra kilder ejet eller kontrolleret af virksomheden, f.eks. udledninger fra forbrænding af brændstof i virksomhedens køretøjer eller udstyr.
Scope 2: Indirekte udledninger fra produktion af elektricitet, varme eller damp, som virksomheden køber og forbruger.
Scope 3: Andre indirekte udledninger, der opstår i virksomhedens værdikæde, både opstrøms og nedstrøms, f.eks. udledninger fra produktion af indkøbte materialer, transport af varer eller brug af solgte produkter.
For at beregne udledninger bruger GHG-protokollen emissionsfaktorer. En emissionsfaktor angiver mængden af drivhusgas udledt per enhed aktivitet, f.eks. kg CO2 per liter brændstof eller kg CO2 per kWh elektricitet.
Hvorfor er GHG-protokollen vigtig for min virksomhed?
Der er flere grunde til, at GHG-protokollen er vigtig for din virksomhed:
Lovkrav: EU’s direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) kræver, at store virksomheder rapporterer om deres drivhusgasudledninger. Fra 2024 træder det nye direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i kraft, som udvider rapporteringskravene til flere virksomheder.
Investorkrav: Investorer lægger i stigende grad vægt på ESG-faktorer (Environmental, Social, Governance) når de vurderer virksomheder. Rapportering af drivhusgasudledninger efter GHG-protokollen giver investorer gennemsigtighed og sammenlignelighed.
Risikostyring: Ved at måle og rapportere drivhusgasudledninger kan virksomheder identificere klimarelaterede risici og muligheder i deres forretning og værdikæde. Dette kan hjælpe med at styre risici og udnytte muligheder.
Omkostningsbesparelser: Kortlægning af drivhusgasudledninger kan afsløre områder med potentiale for energieffektivisering og omkostningsbesparelser.
Omdømme: Virksomheder, der aktivt måler og reducerer deres drivhusgasudledninger, kan forbedre deres omdømme blandt kunder, medarbejdere og andre interessenter.
Hvordan kan GHG-protokollen hjælpe min virksomhed med at reducere CO2-udledningen?
GHG-protokollen kan hjælpe din virksomhed med at reducere CO2-udledningen på flere måder:
Kortlægning af udledningskilder: Ved at følge GHG-protokollens standarder kan du få et detaljeret overblik over din virksomheds CO2-udledning fordelt på de tre scopes – direkte udledninger (scope 1), indirekte udledninger fra energiforbrug (scope 2) og andre indirekte udledninger i værdikæden (scope 3). Dette giver dig indsigt i, hvor de største udledninger finder sted.
Identificering af reduktionsmuligheder: Når du har kortlagt udledningerne, kan du nemmere identificere de områder, hvor der er størst potentiale for at reducere CO2-udledningen. Det kan fx være ved energieffektiviseringer, omstilling til vedvarende energi, optimering af transport og logistik eller ved at stille krav til leverandører.
Målsætning og handlingsplan: GHG-protokollen kan danne grundlag for at sætte konkrete reduktionsmål for din virksomheds CO2-udledning og udarbejde en handlingsplan for at nå målene. Målene kan sættes for de enkelte scopes og kan være både absolutte mål (fx 50% reduktion over 10 år) og intensitetsmål (fx reduktion pr. produceret enhed).
Benchmarking og kommunikation: Ved at følge en anerkendt standard som GHG-protokollen kan du sammenligne din virksomheds CO2-udledning og reduktionsindsats med andre virksomheder. Samtidig giver det troværdighed til din kommunikation om klimaindsatsen over for kunder, investorer og andre interessenter.
Løbende opfølgning og forbedring: GHG-protokollen lægger op til, at du opgør din virksomheds CO2-udledning årligt og løbende følger op på fremdriften i forhold til reduktionsmålene. På den måde kan du justere indsatsen undervejs og sikre kontinuerlige forbedringer af klimapræstationen.
Hvordan kommer jeg i gang med GHG-protokollen?
At implementere GHG-protokollen i din virksomhed kan virke som en stor opgave, men det kan gøres i følgende trin:
Afgræns: Bestem din organisatoriske og operationelle afgrænsning, dvs. hvilke dele af virksomheden og hvilke udledningskilder der skal inkluderes.
Indsaml data: Indsaml aktivitetsdata (f.eks. brændstofforbrug, elektricitetsforbrug) og emissionsfaktorer for de identificerede udledningskilder.
Beregn: Beregn drivhusgasudledninger ved at multiplicere aktivitetsdata med emissionsfaktorer. Der findes værktøjer og vejledninger til at hjælpe med beregningerne, f.eks. på GHG-protokollens hjemmeside.
Rapporter: Rapporter dine udledninger i henhold til GHG-protokollens standarder. Overvej at få dine udledningsdata verificeret af en uafhængig tredjepart for at øge troværdigheden.
Sæt mål: Sæt mål for reduktion af drivhusgasudledninger baseret på din kortlægning. Overvej at bruge Science Based Targets til at sikre, at dine mål er i overensstemmelse med Paris-aftalens mål.
Selvom det kan virke overvældende at gå i gang med GHG-protokollen, er det en rejse, der er nødvendig for alle virksomheder i omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Ved at måle og reducere dine drivhusgasudledninger kan du ikke kun bidrage til at tackle klimaforandringer, men også fremtidssikre din virksomhed i en verden med stigende fokus på bæredygtighed.
Samlet set giver GHG-protokollen din virksomhed et systematisk og struktureret grundlag for at arbejde målrettet med at reducere CO2-udledningen som en integreret del af forretningen og skabe værdi på både kort og langt sigt.
Vil du vide mere:
World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). “The Greenhouse Gas Protocol: A Corporate Accounting and Reporting Standard, Revised Edition”. (2015). https://ghgprotocol.org/corporate-standard
Science Based Targets initiative (SBTi). “How it works”. https://sciencebasedtargets.org/how-it-works
European Commission. “Corporate sustainability reporting”. https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en
Carbon Trust. “Carbon footprinting guide”. (2019). https://www.carbontrust.com/resources/guides/carbon-footprinting-and-reporting/carbon-footprinting/
United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC). “The Paris Agreement”. (2015). https://unfccc.int/process-and-meetings/the-paris-agreement/the-paris-agreement
