I denne episode af podcasten deltager to personer:

Lars Nielsen: Vært for podcasten, som introducerer gæsten og stiller spørgsmål.
Tania Ellis: Gæsten, ejer af Social Business Company, erhvervsrådgiver, foredragsholder og forfatter til bogen “The New Pioneers”.

Kontekst for episoden: Episoden handler om bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar (CSR). Tania Ellis deler sin erfaring og indsigt fra over 20 års arbejde inden for bæredygtig forretningsudvikling. Hun diskuterer vigtigheden af etisk baserede formål, fremsynet købmandskab og systemisk tænkning i forhold til bæredygtighed. Derudover berører de, hvordan den nye generation af medarbejdere stiller andre krav til arbejdspladsen og virksomheders ansvar.

Introduktion og Baggrund

Podcastens vært starter med en grundig introduktion af Tania Ellis, hvor hendes imponerende meritter og bidrag til CSR og bæredygtige forretningspraksisser fremhæves. Tania anerkender humoristisk den lange titel på sin bog, men understreger, at essensen kan fanges i hovedtitlen, “The New Pioneers”.

Samtalen skifter hurtigt til det bredere tema om bæredygtighed. Tania definerer bæredygtighed som et spørgsmål om ansvar, hvor det er vigtigt at give tilbage, mens man vokser. Hun mener, at virksomheder bør skabe værdi for både samfundet og deres bundlinje, og dermed bevæge sig ud over den traditionelle profit-orienterede tankegang.

Personlige Refleksioner og Karriereforløb

Værten spørger Tania om hendes nuværende perspektiv på livet, hvilket får hende til at reflektere over sin to årtier lange rejse inden for feltet. Tania bemærker en markant ændring i virksomheders holdninger gennem årene. Oprindeligt stillede virksomheder spørgsmålstegn ved behovet for socialt ansvar og fokuserede på de fordele, de kunne opnå. I dag er samtalen udviklet til, hvordan virksomheder effektivt kan implementere bæredygtige praksisser.

Tania fremhæver, at vi står ved en skillevej, hvor bæredygtighed er blevet en forretningsmæssig nødvendighed, drevet af lovgivning og samfundsmæssige forventninger. Hun understreger behovet for, at virksomheder tilpasser sig en verden, der står over for flere kriser, hvilket kræver en mere systemisk tilgang til bæredygtighed.

Den Nye Generation og Ændrede Forventninger

Tania deler sine observationer om den nye generation af medarbejdere, der træder ind på arbejdsmarkedet. I modsætning til tidligere generationer spørger de ikke kun, hvad de skal gøre, men også hvorfor de gør det. Denne ændring i tankegang har påvirket Tanias arbejde og fået hende til at udforske de skiftende dynamikker inden for ledelse og forretningspraksisser.

Hun husker sine egne oplevelser i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne, hvor hun bemærkede en ny bølge af medarbejdere, der var mere formålsdrevne. Denne erkendelse inspirerede hende til at undersøge de samfundsmæssige skift og deres implikationer for forretningsledelse, hvilket i sidste ende førte til grundlæggelsen af Social Business Company.

Nøglefaktorer for Succes i Bæredygtighed

Da værten spørger Tania om de tre mest kritiske faktorer for en virksomheds succes inden for bæredygtighed, identificerer hun følgende:

Etisk Baseret Formål: Tania understreger vigtigheden af at have et formål, der er rodfæstet i etik. Virksomheder skal gå ud over blot at overholde reglerne og oprigtigt investere i bæredygtige praksisser. Denne etiske grundlag vil differentiere virksomheder i en fremtid, hvor overholdelse bliver en basal forventning.

Fremsynet Forretningssans: Tania mener, at virksomheder skal omfavne en ny tankegang, der integrerer traditionel forretningssans med bæredygtighed. Dette indebærer at erkende nye muligheder for værdiskabelse, der er i overensstemmelse med etiske praksisser.

Systemisk Tænkning: Endelig understreger Tania behovet for, at virksomheder adopterer en systemisk perspektiv. Dette betyder at forstå deres rolle inden for et større økosystem og overveje, hvordan deres handlinger påvirker mennesker og miljø. Hun refererer til Klaus Schwabs koncept om interessentkapitalisme, hvor virksomheder skal fokusere på at skabe værdi for alle interessenter, ikke kun aktionærer.

Udfordringer og Muligheder

Værten rejser en bekymring om små virksomhedsejere, som en tømrer med en succesfuld operation, der måske ser bæredygtighed som en unødvendig byrde. Tania anerkender de administrative udfordringer og overholdelseskrav, der følger med at adoptere bæredygtige praksisser. Hun opfordrer dog virksomhedsejere til at se disse udfordringer som muligheder for vækst og innovation.

Tania sammenligner det nuværende bæredygtighedslandskab med de indledende udfordringer, som GDPR-reglerne medførte, og foreslår, at virksomheder, ligesom med GDPR, til sidst vil integrere bæredygtighed i deres daglige operationer. Hun mener, at med den rette tankegang og støtte kan selv små virksomheder finde måder at bidrage til bæredygtighed, mens de opretholder rentabilitet.

Afslutning

Episoden afsluttes med, at Tania Ellis deler sine indsigter om det udviklende landskab for bæredygtighed og den kritiske rolle, som virksomheder spiller i at adressere samfundsmæssige udfordringer. Hendes passion for at skabe en positiv indvirkning gennem etiske forretningspraksisser resonerer gennem hele samtalen og inspirerer lytterne til at overveje, hvordan de kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Denne blogpost giver en dybdegående forståelse af de vigtigste temaer og indsigter fra episoden, og tilbyder værdifuld og handlingsorienteret rådgivning til læserne. Ved at dykke ned i nuancerne af hvert emne, håber vi at gøre indholdet både engagerende og informativt for dem, der ønsker at forstå og implementere bæredygtige forretningspraksisser.

Fuld Transcription:

Automatically Transcribed With Podsqueeze

Speaker 1 00:00:00 Køber du en ny indkøbspose hver gang du handler? Nej. Denne gang har jeg fornøjelsen af at byde Tania Ellis velkommen til irske stemmer Tanja. Hun er ejer af Social Business Company. Hun har arbejdet med CSR og bæredygtig forretningsudvikling i over 20 år. Hun er prisvindende erhvervsrådgiver, foredragsholder og forfatter til den internationale anerkendte bog Den New Pioneers Stensballe Business, Successful Social Innovation and Social. Indtil nu indtog på Nordsjælland, som kom på Cambridge s top 40 liste over verdens bedste bøger om bæredygtig business. Velkommen til Tania.

Speaker 2 00:00:48 Tak.

Speaker 1 00:00:49 Jeg tror i de her podcast jeg har optaget indtil videre, så tror jeg det er den længste intro jeg har lavet til til til nogen person. Jeg bliver nødt til at spørger allerførst og nu kører jeg totalt off script på hvad vi aftaler snakker om her. Det er virkelig lang titel på den bog. Der kunne man ikke have gjort det kortere. Eller var der bare så meget at fortælle i en titel, at man skulle have det hele med.

Speaker 2 00:01:11 Når man har meget på hjerte? Men man kan jo nøjes med hoved titlen, ikke New Pioneers.

Speaker 1 00:01:18 Fedt! Jeg blev igen. Velkommen til. Vi starter ud med det første spørgsmål, og det er sådan helt overordnet bare lige for at sætte scenen. Hvad er ske og bæredygtighed for dig?

Speaker 2 00:01:30 Det handler om? Det handler om ansvarlighed, og det handler om at give tilbage, mens man selv vokser og hvis muligt give mere tilbage, mens man selv vokser. Og sådan i daglig tale dig, der taler om, at det handler om at tjene, tjene godt og gøre godt. Skabe værdi for både samfund og bundlinje.

Speaker 1 00:01:48 Jeps, og det er også det, du arbejder med. Det kommer vi lige ind på lige lige om lidt. Så har sådan et et spørgsmål jeg godt kan lide at spørge mine gæster. Den er super fluffy og op indianer, og det er bare for at vi sådan lige også taler lidt ind til person vi taler med. Så hvor står du hen i livet lige nu? Og det er helt åben om, hvordan du gerne vil svare på spørgsmålet.

Speaker 2 00:02:13 Ja, så ja til det du vil.

Speaker 2 00:02:18 1. En krigsfange synes jeg. Så som du nævnte i din fine introduktion af mig, så har jeg arbejdet i det her space i 20 år, og der var sket virkelig meget for 20 år siden. Der sagde virksomhederne hvorfor skal vi det? Og hvad får vi ud af det? Og at vi har stat og kommune og ord til. Hvorfor skal vi tage et samfundsansvar? Watson business case ikke? Og i dag, der er hovedspørgsmålet ikke så meget hvorfor, men mere hvordan skal vi gøre det her og i løbet af de 20 år? Der er så sket rigtig meget. Dels så står vi nu i et vadested i forhold til, at det her faktisk er blevet et forretnings parameter og på grund af lovgivningen. Så hvis man gerne vil fremtidssikre sin forretning, og hvis man gerne vil have en New York licens til at oprette, jamen så skulle du leve op til de her lovkrav. Så det er et af de punkter, som jeg synes ligesom giver os en et Hvad hedder det sådan nyt? Så en ny milepæl indlæg som vi skal arbejde videre ud fra.

Speaker 2 00:03:30 Men men så syntes jeg også, at vi står midt i et springende punkt i forhold til, at vi i dag opererer altså mere end nogensinde i en verden af multi kriser. Og det betyder jo, at vi også skal tænke meget mere systemisk. Så man kan sige, at vi igennem de sidste 20 år, hvor jeg selv har arbejdet med den her dagsorden, har det jo handlede handlet rigtig meget om at være forretnings strategisk. Vi arbejder med forretningsstrategi, CSR og vores arbejde med forretningsmål og verdensmål. Men, men, men. Vi er faktisk nødt til at tænke endnu større, fordi det er jo svært at drive en sund forretning i en usund verden.

Speaker 1 00:04:17 Ja, og den del kommer vi lige indtil denne her med forretningen versus bæredygtighed eller aske. Og den glæder jeg mig rigtig meget til, for jeg tror virkelig det er et af de store udfordringer ihvertfald i rapporter, som jeg er en del af. Vi vi tit møder derude. Det er nemt denne her med hvordan kan du. Og det er jo tilbage til til dagens emne, det her med bundlinje.

Speaker 1 00:04:42 Og ja ske, så er der mange derude, der sådan siger Jamen jeg vil gerne lave det her ske og gerne lave dem. Være en del af det bæredygtige, men kan også gøre det til en god forretning. Men lad os lige prøve og lade den ligge og så lige spole tilbage. Fordi jeg vil gerne lige vide lidt om hvornår og hvordan blev din interesse og passion for aske og bæredygtighed vakt? Nu siger du jo selv du arbejder med det i 20 år. Hvor kommer det fra?

Speaker 2 00:05:07 Jamen altså, jeg har jo en business baggrund og har altid arbejdet og været en del af det private erhvervsliv. Og de første 12 år arbejdede jeg i forskellige mellemledere stilling og havde ansvar for mange hundrede medarbejdere. Og det var sådan, der i slutningen af 90’erne og ind i starten af nullerne. Jeg oplevede, der ligesom kom en ny generation af medarbejdere ind på arbejdspladsen, som havde nogle andre spørgsmål end den gamle garde, som jeg jo selv var en del af. Som som ikke kun spurgte til, hvad jeg skal gøre, men også hvorfor skal jeg gøre det her? Og jeg var i gang med at afslutte min eksamen, til hvem Pia og jeg skulle finde et emne at skrive afhandling om, og jeg synes, det var spændende det her.

Speaker 2 00:05:53 Jeg fornemmede også, at jeg kunne også mærke Min egne forventninger til, hvad jeg gerne vil have ud af mit arbejdsliv. Var også i gang med at ændre sig. Så derfor valgte jeg at se på, hvad er det for et skifte, der er i gang i vores samfund? Og hvad betyder det for måden at være leder på og måden at drive forretning på? Og det var faktisk der, jeg første gang stødte på virksomheder, som havde et formål, som handlede mere end profit, hvor profit faktisk var et middel frem for et mål i sig selv, og hvor de opererer med flere bundlinjer. Og alligevel så tjente de rigtig fint med penge. Så for mig brugte den personlige peperoni ikke, hvor jeg tænkte Wauw, det er jo vildt, fordi jeg var jo selv igang med at færdiggøre min EMBA, og det var jo ikke den der business formel vi lærte der var det med business og business business og virksomheden har en bundlinje og profit måler middel, så det her syntes jeg simpelthen var så utroligt spændende. Og det ræsonnerede rigtig meget med min egen holdning til hvad god ledelse og hvordan driver man en sund forretning? Men der kom lige nogle nye ord på nogle nye former, og det blev faktisk startskuddet til, at jeg startede Social Business Company, fordi jeg tænkte det der var flere, der skulle høre om.

Speaker 2 00:07:07 Det er faktisk muligt både at tjene godt og gøre godt. Man behøver ikke at hænge sine værdier op på en knage, når man går på arbejde, og så tage dem på igen, når man går hjem. Det er også muligt at kunne få de her to verdener til at gå hånd i hånd. Ikke så. Så det var egentlig det, der var startskuddet til, at jeg startede Social Business Company.

Speaker 1 00:07:28 Jeg synes, at det er meget fedt. Især du nævner det her med med den nye generation, at de stiller bare nogle helt andre spørgsmål. En af de andre gæster, jeg skal med i podcasten er netop HR chef i en grøn virksomhed, og ham skal jeg snakke med. Nu har jeg snakket med ham lige nu, så jeg ved ikke, hvad han kommer til at svare mig. Men jeg skal netop snakke med ham omkring den nye generation, som bare stiller nogle andre krav til tingene derude. De går ikke bare på arbejde, som du selv siger med din EMBA. Jamen lad os kalde det den gamle skole og den nye skole.

Speaker 1 00:08:04 Hvor at som du siger, så hang man værdierne på en knage. Så gik man og arbejdede, og så tog man værdierne på, når man gik hjem. Den her en ny generation. Jeg tror virkelig de kommer til at gøre en kæmpe, kæmpe forskel i hele det her bæredygtighed og ikke i fremtiden, for de stiller bare nogle helt andre krav.

Speaker 2 00:08:23 Ja, og jeg tror faktisk også den gamle generation. Altså fordi jeg tror det også.

Speaker 1 00:08:29 Tania, den skal vi lige have på plads. Er vi den gamle generation?

Speaker 2 00:08:31 Ja, men jeg tænker har jo også bedsteforældre. Altså, vi lever jo meget længere, end vi gjorde for en generation siden, og Og hvor vi en generation før vores er tænkt i pensionsalder, så tænker man måske i kasse 1 på pensionsordningen og så starte en virksomhed eller tage en ny uddannelse eller blive gift for fjerde gang. Altså, vi lever meget længere, og det betyder også, at vi har bedsteforældre, som har børnebørn, som jo også begynder at tænke over og også har et overskud til faktisk at engagere sig i nogle af de her dagsordener, fordi de faktisk kan se det her.

Speaker 2 00:09:12 Det går jo ud over mine børnebørn. Så det vil jeg da gerne være med til at vende den udvikling, der er lige nu, i hvert fald den negative del af den.

Speaker 1 00:09:21 Det syntes jeg faktisk er ret interessant. Eller jeg noterer lige ned i min noter, at jeg skal prøve at få den lidt den ældre generation involveret i min podcast på snak med nogle bedsteforældre med netop om om de har haft nogle børnebørn. Det syntes jeg faktisk var meget interessant, fordi som du selv siger, de har jo netop tiden til at begynde at sætte sig ind i tingene og gøre en forskel. Så tusind tak for den. Den noterer jeg ned.

Speaker 2 00:09:46 Ja, der er faktisk en organisation, der hedder Seniorer uden Grænser, ligesom Ingeniører uden Grænser og Seniorer uden Grænser.

Speaker 1 00:09:54 Danske. Dem skal vi lige have fat i. Lad os springe ud i dagens emne eller noget der relaterer mere til dagens emne. De tre vigtigste faktorer for succes i bæredygtighed. Hvis du skulle vælge 3 faktorer, som du ser som mest afgørende for, at en virksomhed lykkes med bæredygtighed, hvad ville det så være, og hvorfor ligner det de tre faktorer?

Speaker 2 00:10:20 Jamen, jeg tror, at noget af det, som kommer til at være rigtig vigtigt, er faktisk, at man har et etisk baserede formål.

Speaker 2 00:10:28 Altså, vi taler rigtig meget om bæredygtighed, men ansvarlighed er noget lidt andet end bæredygtighed. Så det her med at have et etisk funderede formål, det tror jeg faktisk kommer til at få en stor betydning. Altså både i forhold til hvor meget man er villig til at investere i den her dagsordenen, og hvor langsigtet man ønsker at arbejde, men også i forhold til, hvis vi skal være en hel forretningsstrategi. Altså i forhold til at kunne differentiere sig. Fordi vi skal jo ikke mange år frem, så bliver jeg aske. Og det at kunne leve op til lovkrav, det bliver jo en hygiejne faktor, og så skal man jo finde på noget andet, man ligesom kan lægge frem på bordet, som lige kan differentiere sig. Så det er den ene ting. Etisk baserede formål vil jeg sige Erik. Og så skal vi stadigvæk på en eller anden måde få det her fremsynede købmandskab, det gode købmandskab, få det til at gå hånd i hånd med det her nye business mindset, som handler om at forstå netop bæredygtighed ske og i årene frem også til det mere systemisk.

Speaker 2 00:11:40 Og det er i virkeligheden den tredje ting, som jeg tænker Vi vil få stor betydning. At man kan forstå og se sin virksomhed i den større sammenhæng. At man kan tænke systemisk. World Economic Forums grundlægger, Klaus Schwab. Han taler om stikord kapitalisme, hvor han siger Jamen, vi går fra den klassiske CRH, der hvor jeg hævder kapitalisme, hvor, hvor virksomheden ligesom var inde i midten. Og så havde man en masse interessenter rundt om, som lissom skulle tjene og ligesom enten levere ressourcer eller hvad det nu måtte være, for at virksomheden kunne tjene sit formål, nemlig at skabe værdi for ejere aktionærer og hvor han siger Jeg Stakroge kapitalismen. Jamen, der kommer mennesker og miljø. De kommer til at være i centrum, og så kommer virksomheden til at være en interessent på linje med alle mulige andre interessenter. Og derfor kommer kommer virksomheder i højere grad til at skulle stille sig selv spørgsmålet Ikke bare hvor er det, vi kan tjene penge, men også hvordan er det, vi kan skabe værdi for netop mennesker og miljø? Og ved at svare på dit spørgsmål, Jamen så kan man identificere nogle nye forretningsmuligheder, jeg ikke ser om så det etisk baserede formål fremsynet købmandskab, som skal gå hånd i hånd med irske kompetencer om man vil.

Speaker 2 00:13:03 Og så det her med at tænke systemisk.

Speaker 1 00:13:07 Hvis jeg lige prøve at spoler tilbage til til din anden pointe den hermed med med købmandskab og det hermed at der kan være potentielle nye forretningsområder eller nye ben man kan tjene penge på. Tænker du i de dialoger du har med med virksomheder eller folk derude, at der er nogen der syntes det er for stor en mundfuld? Det kræver jo også noget, for lad os tage at tømme tømmermester Jensen, der har en god forretning, kørende. Han laver tømrerarbejde, og han har måske 10 ansatte, og det kører bare derudaf. Jamen han han har måske ikke en så interesseret i at udvide hans forretning, men han synes bare det her for at sige det pænt. En pestilens 6, som han skal gøre. Hvordan får man Får man ham overbevist om, at det her er en god ting? Og hvad får mig til at tænke i nye baner? Har du fået noget bud på det mere?

Speaker 2 00:14:02 Ja da. Der er jo en administrativ byrde. Det kommer jo ikke uden om og om compliance dimensionen af det her, og der er vi allesammen på virkelig stejl læringskurve, hvor der er virkelig meget, vi skal have fået styr på, og vi skal finde ud af at sætte vores ting i system, indhente data og alt det der.

Speaker 2 00:14:24 Det er bare surt. Det er på mig, arbejdshandskerne, og det er bare noget, der skal gøres, ikke? Det er lidt ligesom med GDPR. Det var også bare noget. Vi skulle lige forstå det, finde ud af, hvordan sætter vi det i system og så køre det som en.

Speaker 1 00:14:37 Del af vores hverdag i alle sammenhæng.

Speaker 2 00:14:39 Ikk? Det bliver bare surt, men der hvor det så og det kan man jo. Man kan godt gøre det samtidig med at jeg prøver at gøre det nærværende og ligesom se på netop for eksempel for at tømme virksomheden. Men hvad er det for et lokalsamfund, vi er en del af? Så er det måske ikke verdensmål, vi taler om, men lokalsamfundet. Altså, hvor er det, vi kan gøre en forskel? Kan vi skabe arbejdspladser? Kan vi inkludere? Kan vi minimere vores ressourceforbrug, så vi måske oven i købet også kan spare nogle penge på det her? Altså så begynder det at blive nærværende, og så kan man se, der er altså noget fidus i det her, og det er faktisk også noget, vi kan bruge forretningsmæssigt.

Speaker 2 00:15:21 Så det handler rigtig meget om selvfølgelig dels at få orden i eget hus, men også at få trukket det ned i øjenhøjde og se på, hvad det betyder for os med den virksomhed, vi har. Det marked, vi har, de kunder vi har, den kultur vi har, det værdigrundlag vi har og så skabe sin egen version af Jamen, hvad er I og ske for os?

Speaker 1 00:15:48 Ja, den kan virkelig godt lide den der med, at det jo klart er nogle låger og nogle regler der skal følges. Der går jeg ud og stikker nogle retningslinjer ud til os, som vi alle skal følge. Men som du selv siger. Det der med at prøve at gøre det godt til eller tage ejerskab, vil jeg kalde det værre. I er sket for mig. Hvad betyder det for mig, og hvordan kan jeg implementeret i min virksomhed på min måde? Fordi selvom der er nogle låger og nogle regler, uden at jeg skal være ekspert lige på den del, så er der jo også alt andet lige en form for fleksibilitet i forhold til at gøre det til sit eget.

Speaker 2 00:16:25 Ja, absolut ikke. Og det er jo dér, hvor i virkeligheden, at man hvis man går seriøst til værks, så er det jo også netop, at man så har nogen nogen diskussion omkring hvorfor er vi her? Hvad er Hvad er vores eksistensberettigelse? Hvad er det egentlig for en form for værdi, vi tilfører? Giver vi mere tilbage, end vi tager? Hvad det negative omkostninger ved den måde, vi driver forretning på, og som måske endda ikke bare driver vi forretning på den rigtige måde, men også tjener penge på de rigtige ting. Men det er jo, når man sådan virkelig kommer helt ind til kernen af det. Og så er det, vi kommer ind i alt det dér med det etisk baserede formål. Ja, men det kan jo give nogle interessante snakke, ik? Men man kan også bare starte forretningsstrategi og ligesom sige jamen altså, hvad er det vores kunder har brug for, og hvordan kan vi bidrage til, at de kan gøre mere af det rigtige, mere det gode? Mere det bæredygtige Erik, så det dog hænger i hvilken klinge man ønsker at operere på.

Speaker 1 00:17:31 Så er der forskellige forskellige. Hvad kan man sige, giver man. Man kan køre i en. Og det er det også. Man kan sige hvad skal vi kalde det? Det er der, hvor det er i dag. Jamen, så er det jo noget. Et emne eller en lovgivning, der bliver taget dette skridt, netop for at alle som skal finde deres eget tempo eller skal gør de i det tempo vi alle kan være kan være med på? Og det synes jeg synes vi i hvert fald hos os. Det er ret interessant at følge denne udvikling hele tiden, og især for SMV virksomhederne, så kan de kan følge med i det tempo, som EU jo alt andet lige stikker ud for os alle sammen. Ja, og hvad kan de få hjælp? Ja. Hvis vi skal snakke lidt omkring risiko i ske, hvad er den største risiko ikke som sådan ud fra dit perspektiv, som ingen taler om? Og hvad kan være konsekvenserne være, hvis man vælger at ignorere den her risiko?

Speaker 2 00:18:36 Altså jeg ved ikke om om det er noget ingen taler om, men men der er jo reel risiko for at at man får det som jeg kalder for aske tungen.

Speaker 2 00:18:46 Syn og at man ligesom. Har mere fokus på hvad er det egentlig for nogle flueben, vi skal sætte, eller hvad er det investorerne kigger efter frem for hvad er det, vi synes er vigtigt? Ja, og hvis man har den sådan tik der boks tilgang til det, og hvor det egentlig handler om lad os nu bare få det overstået, så vi kan fokusere på vores forretning. Så er der jo en risiko for, at et af man ikke får hentet den investering hjem, fordi det her er jo det, det kommer til at være en investering for alle. Der skal investeres, investeres tid. Der skal måske også indkøbes systemer og konsulenter til at få orden i det her. Og netop hvis man er den driftige og fremsynede købmand, så vil man jo gerne kunne se, at det giver et afkast. Så hvordan kan vi kapitalisere på al den tid alle de ressourcer, vi lægger i at være compliant? Det er jo det, at hvis vi hvis vi lige holder tungen lige i munden, når vi alligevel skal lave det her dokumentations og compliance arbejde.

Speaker 2 00:19:54 Hvis vi samtidig også lige får lavet nogle nogle øremærker ved nogle af de muligheder vi identificerer under vejs, ja så er det vi faktisk har mulighed for at kunne bruge det her til at styrke forretningen. Og det er jo i hvert fald en af de faldgrupper jeg ser at der kan være. Ikke at at virksomhederne simpelthen ikke kommer længere end til ordentlige eget hus, for så er der alt mulig andet der tager over og så mister man jo denne her, den her mulighed.

Speaker 1 00:20:28 Ja, jeg kan godt lide det her udtryk, ikke tunnelsyn. Har du prøvet det i din din virksomhed og dem du rådgiver? At der sidder nogen, der bare er så fokuseret på det her ske, at de glemmer hvad. Hvordan kan vi reelt bruge de reelle forretnings strategisk og går ind i det. Hvad kan man sige? Det, man kan kalde en compliance fælde, kan man også godt kalde læring.

Speaker 2 00:20:55 Jo jo, det det også er, jeg nogle gange kalder det, at man simpelthen kommer til at sidde fast i den der fælde.

Speaker 2 00:21:03 Men det kommer meget an på, hvem det er, der driver dagsordenen. Internt i virksomheden vil jeg sige hvis. Hvis det er noget, der ligesom kommer fra fra jura og fra compliance afdeling. Hvis man har sådan inden i virksomheden, så er det klar til det. Det der kommer til at have fokus, og hvis der ikke er commitment, altså bred commitment, og hvis man ikke involverer på tværs af organisationen. Så alt afhængig af hvor det er, at den her agenda bliver drevet fra. Jamen så er det jo det, der kommer til at være fokus. Og det er jo også derfor ligesom med alt muligt andet. Når vi snakker forretning, er det så sindssygt vigtigt, at man i hvert fald på et eller andet tidspunkt og eller måde får topledelsen svoret i ed og ligesom får dem til i hvert fald at sætte retningen og give mandatet. Og så selvfølgelig at få involveret på tværs af organisationen, så man får de forskellige perspektiver på. Og da handler det også om, at perspektivet farer for kunderne og for markedet.

Speaker 2 00:22:10 Hvad er det, hvad er det, de efterspørger og ikke så om? Så det er i hvert fald en vigtig forudsætning for, at man ikke netop ryger ned i den dér compliance fælde.

Speaker 1 00:22:21 Jeg synes, jeg synes en en ting som jeg syntes er vigtigt. Det du siger i forhold til til det vi hørte ude og den erfaring jeg har. Det er som du siger, det der med at sørge for der en der har mandat til det. For man ser jo tit virksomhederne der sidder og sidder en ledelse, som tænker jamen, vi skal i gang med det her ske. Det kan vi måske se en god ide i. Så finder man en eller anden, der måske har noget passion for det. Det kan enten være internt eller eksternt. Og så simpelthen. Nu skal vi i gang med det her. Hvis de ikke har mandat til at køre det hele vejen igennem, så bliver de bremse enten noget økonomisk eller det kan være, at det lige pludselig gør ondt på ledelsen eller på andre virksomheder, fordi man finder ud af, at vi udvider faktisk ret meget her.

Speaker 1 00:23:06 Eller hvis vi skal tage for s delen i det, jamen så kan det være du har utrolig mange arbejdsulykker for at tage et meget banalt eksempel, og så begynder det lige pludselig gør ondt, og så bliver der sat en stopklods for det. Det er i hvert fald noget af det, vi hører nogle gange. At det kan være en en en stor stopper derude for virksomhederne.

Speaker 2 00:23:25 Ja, og altså ja, jeg siger også vi har jo en uddannelse, der hedder Steen Bo, Business Event Manager, og der fokuserer vi netop på det der krydsfelt mellem forretning, bæredygtighed, forandringsledelse og især forandringsledelse. Steen Altså, der driller jeg også nogle gange. Altså det er godt at du har fået mandatet, men har du reelt vejen fordi der er forskel her, og det ved jeg i hvert fald også. Noget af det, som så mange kæmper med, at det er godt, at de har fået mandatet. Det kan godt være, at man på papiret siger jamen, det er det, vi skal. Men når det så er, at man skal til at levere på det her, er ikke, at man skal bruge nogle timer på det, og man skal engagere på tværs af organisationen.

Speaker 2 00:24:07 Jamen har man så reelt commitment? Har man reelt bare ingen. Så det er helt klart også en af de barrierer, som jeg ser, der er i forhold til denne her omstilling, som som virksomhed skal igennem nu.

Speaker 1 00:24:20 Hvis hvis vi skal tage noget helt konkret Tania. Så. Når nogen spørger mig, så kan du komme med et konkret eksempel på hvordan kan dette være godt for min forretning? Så det eneste eksempel, sådan som jeg plejer, når jeg hiver op af hatten, som er meget lavpraktisk. Men det er et godt eksempel, der siger, at hvis du har en grøn profil, du har lavet din beretning osv. Så hvis du skal i banken og låne penge, så kan du faktisk gør det til en bedre rente. Så er det jo min måde at sige Jamen her får du noget payback på på at lægge gør det her arbejde, som er omfattende. Har du? Og jeg er ikke forberedt på spørgsmålet, så er jeg ked af at kaste under bussen på denne her. Har du et eksempel på, hvor man kan sige om her? Her lønner det sig at have denne rapport eller have sætte sig ind i tingene.

Speaker 2 00:25:13 Altså sige i rapporten er slutproduktet ja, og så så. Det, der er vigtigt, er jo, at man rent faktisk gør noget. Der er nogle konkrete handlinger, man kan rapportere på, og de handlinger, så den form for værdi, der kan komme ud af det. Forretningsværdi er UI return on investment. Den kan jo have mange ansigter, og den som du nævner, jamen det kan faktisk være en fordel for os, hvis vi skal tiltrække. Trække finansiering, så du får en bedre lånevilkår. Eller vi kan tiltrække investorer som som belønner virksomheder med jyske profiler. Du er en gevinst, men det kunne også være i form af et styrket employer brand. Hvis man er i en viden og service branche, hvor den vigtigste ressource er medarbejderne er talent, jamen så er det her, at det måske er rigtig vigtigt at kunne kapitalisere, fordi man kan se visse mænd i stand til. Selv om vi måske ikke har de højeste lønninger, så kan vi stadig tiltrække de bedste, de hurtigste, de smarteste, fordi vi arbejder med det her.

Speaker 2 00:26:23 Men det kunne også være foretrukken leverandør status. Det kunne være driftseffektivitet. Ikke at man simpelthen fordi man så bruge med vedvarende energi eller man genanvender materialer, jamen så får man reduceret sine driftsomkostninger. Det kan være, at man får Koste mig Lifetime Vario at den bliver forbedret. Ikke fordi at men får bygget nogle stærkere kunderelationer og derfor så bliver de mere loyale og vil købe igen og igen og måske også tiltrække flere kunder til butikken. Så det er sådan vi snakker forretningsværdi og business case. Så handler det jo om at folde det ud og ligesom se på de mange forskellige former for forretningsværdi, der reelt kan være tale om, og som jo selvfølgelig i sidste ende skal være med til at bidrage til et bundlinje resultat. Men det er ikke altid, at vi går direkte til bundlinje resultater. Det er jo alle de her parameter, som kan føre med til at forbedre bundlinje, bundlinje, resultater, at kigge på og så netop se på, hvad der er allervigtigst for os med den forretning, vi har, de særlige udfordringer eller forudsætninger vi har.

Speaker 2 00:27:38 Hvordan er det, vi kan bruge? 1 Ansvarlighed og bæredygtig indsats til at styrke forretningen.

Speaker 1 00:27:46 Ja, det tvinger vel mange virksomheder til også hvis man skal i gang med det her til at kaste et kritisk syn på deres forretning. Generelt er det hele deres sårpleje. Den skal der vel kigges på igennem selve test delen, som jeg syntes er enormt spændende. Den tvinger dig til at kigge på hvordan behandler jeg reelt mine medarbejdere? Betaler jeg ligeløn til til kønnene? Ikke igen det her med ulykker? Hvor mange ulykker har jeg? Har jeg en vessel blå ordning på min arbejdsplads, så du får et et gratis? Nu gør vi lige. Det kan man ikke se her På videoen gør vi det sådan her gratis, så man kan se det på videoen også at du får et gratis eftersyn af din egen virksomhed.

Speaker 3 00:28:26 Ja.

Speaker 2 00:28:27 Det er jo der, hvor man kan sige blazing ind. Det skal siges ja, og vi kan se på det her, som er en administrativ byrde. Men det er jo også en gave på mange måder, fordi vi skal jo faktisk, hvis vi skal leve op til rapporterings kravene.

Speaker 2 00:28:41 Vi skal anskueliggøre, Hvordan er det, vi tjener vores penge? Hvordan ser vores forretningsmodel ud? Hvad er det for et impact, vi har, når vi skal lave vores væsentlighed? Analyse Det er jo dér, vi skal ind og prioritere. Hvad er det, der er allermest væsentligt for vores forretning at arbejde med? Og hvis man gør det arbejde oveni, jamen så skal man jo ud og spørge sine interessenter. Det gælder jo også kunderne. Det er jo en fantastisk mulighed for at rent faktisk få indhentet lidt marked. En tredje dans, hvor kunden på vej hen. Hvad vil de gerne have? Hvad vil de have om to år? Hvad forventer De at bede om? Om ti år? Ikke så. Og det kan man jo bygge ind i en forretningsstrategi. Så når man alligevel skal identificere i R o impact risks and opportunities De der opportunities. Dem skal vi lige sørge for at lave et øremærke inden i i regnearket og så se hvad kan vi gøre med dem? Hvordan kunne vi konvertere det til noget salgbart? Noget der kan skabe værdi for vores forretning? Så det er det jeg mener.

Speaker 2 00:29:43 Men hvis man lige holder tungen lige i munden og og ja, bevarer det her fokus, mens man skal lave den her compliance øvelse, jamen så er det måske i virkeligheden en rigtig fin og systematisk måde at fremtidssikre forretningen på.

Speaker 3 00:30:01 Ja.

Speaker 1 00:30:03 Jeg kan godt lide dit udtryk med blazing endless guys. At det er det lidt et sådan lidt afsluttende spørgsmål Hvorfor er det vigtigt, vi taler om bæredygtighed? Og det var lidt apropos, hvorfor vi laver podcasten her. Vi vil gerne have det bredt lidt mere ud. Hvorfor føler du, det er vigtigt, vi får talt om bæredygtighed?

Speaker 2 00:30:27 Jamen, jeg tror jo, at de ofte dage, så det er jo det, vi alle sammen drømmer om og ønsker med. Ja, ikke om det er den personlige bæredygtighed i form af trivsel, mental sundhed. Eller at kunne gå ud i naturen og nyde den med alt den skønhed og alt det, den kan, kan give os. Der er mange niveauer af bæredygtighed, som handler elementært om det gode liv, og det er jo alt sammen noget.

Speaker 2 00:31:01 Og så i en stille stund, når vi tænker lidt over Hvorfor er jeg her, og hvad er det, der er vigtigt her i livet? Det er jo det, det handler om. Så hvis man skal være lidt filosofisk omkring det her og ikke snakket meget.

Speaker 3 00:31:14 Om disse.

Speaker 2 00:31:15 Ting I skal. Men, men altså, det er jo i virkeligheden også det. Det var det, der var mit udgangspunkt, da jeg begyndte at arbejde med denne her agent. Det var Jamen, hvordan er det, Vi bygger bro mellem det, der giver mening for den enkelte medarbejder, og det, der er virksomhedens mission? Og hvordan er det så, at virksomheden med sin mission kan bidrage til det samfund, som virksomheden er en del af og på en eller måde er det jo det, vi forsøger at gøre. Vi forsøger at bygge en bro imellem det, der giver mening for den enkelte. Det, der er det, som virksomheden er sat i verden for, og så samtidig gør det på en måde hvor hvor man måske kan gøre verden bare en lille smule bedre.

Speaker 2 00:31:58 Så det er jo også derfor, det her er en stor dagsorden. Og det er det lange seje træk, vi har fat i.

Speaker 3 00:32:04 Altså at det her.

Speaker 2 00:32:05 Ikke giver mening, så ved jeg ikke hvad gør.

Speaker 1 00:32:09 Altså jeg syntes jo. For mig er det jo forholdsvist nyt stadigvæk at arbejde med at skære bæredygtighed. Men jo mere man kommer ind i det og finder ud af, at man selv siger det her med hvor stort et felt er, og hvor vanvittigt det er, så syntes jeg at I mangler bedre udtryk. Jeg synes det er helt mindblowing og tænke på både lidt uoverskueligt i forhold til selve opgaven, men også enormt fedt i forhold til hvad kan vi så gøre? En forskel derude?

Speaker 3 00:32:39 Som jeg syntes.

Speaker 1 00:32:40 Er helt vildt interessant at snakke om.

Speaker 2 00:32:42 Ja, og så er vi i virkeligheden tilbage til det vi startede med. Altså hvor står vi denne her krydse veje? Altså hvor jeg ser rigtig meget, at vi skal til at tænke systemisk. Vi skal også til at operere systemisk, når vi snakker værdikæder.

Speaker 2 00:32:58 Måske skal vi tænke i værdikæder. Måske skal vi hellere tænke i økosystemer i stedet for. Vi ser jo allerede nogle virksomheder, der ikke længere opererer med Code of Conduct, men opererer med code of indtil dependent. Vi har nogle. Vi har nogle verdensmål, som handler om nogle ydre parametre, men der er også Inner development goals, som også handler om, hvad er det for nogle forudsætninger, der skal være på plads for at vi rent faktisk kan levere på de her verdensmål? Oleg så? Så på en eller anden måde er vi også. Altså, vi er godt i gang med sådan at prøve at få det hele til at spille sammen, Og der har du jo fuldstændig ret. Altså, det er umuligt for et menneske eller en virksomhed at kunne gøre det hele, og det er jo dér, hvor økosystemet og den systemiske tilgang kan måske give os lidt ro på. Så mens vi arbejder på den del, som vi rent faktisk ved noget om og kan bidrage til, så ved vi, at så er der andre, der arbejder på nogle af de andre parameter, og hvis alle gør hver deres, så må det kunne lykkes.

Speaker 2 00:34:08 Bare gør det en lille smule bedre end generationen før os.

Speaker 1 00:34:12 Jeg elsker optimismen.

Speaker 2 00:34:15 Pragmatisk optimisme.

Speaker 1 00:34:19 Tania vi skal til at runde af. Allerførst tusind tak fordi du vil være med i podcasten, og du vil give dit syn på emnet. Hvis du lige skal fortælle folk hvor kan de finde derhen? Sociale medier osv. Så er muligheden her nu.

Speaker 2 00:34:36 Jamen, vi har faktisk en gruppe på LinkedIn Social Business Club, og det er helt frit at være med. Så hvis man allerede arbejder med denne dagsorden eller er nysgerrig på den, så er man hjertelig velkommen. Bare gå på LinkedIn og så søge på det Social Business Club og så er man også velkommen til at kigge på vores hjemmeside. Det er Tania Ellis dot com. Mit navn staves med i og der kan man se lidt om hvad vi vi arbejder med til dagligt og hvordan vi bidrager med vores lille bet til den store nyhed.

Speaker 1 00:35:10 Og vi linker selvfølgelig til hele til det hele i Sean Oates, så alle de kan komme ind og blive en del af din community.

Speaker 1 00:35:16 Jeg har jo selv lukket ind, så jeg kan kun opfordre folk til også at gå ind og joiner derinde. Og som du siger, lad os alle sammen gøre vores lille del. Og så er det vel den helt klassiske med mange bække små, og så ender vi der nok på et tidspunkt.

Speaker 2 00:35:32 Det håber vi.

Speaker 1 00:35:33 Det gør vi. Tusind tak for i dag Tanja.

Speaker 2 00:35:35 Tak for invitationen.