Læsetid: ca. 6 minutter
De største misforståelser om ESG blandt SMV’er
ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (virksomhedsledelse). Disse tre områder er blevet afgørende for risikostyring, indkøb og adgang til kapital. Mange danske små og mellemstore virksomheder tror stadig, at ESG-rapportering kun vedrører de største selskaber. Men virkeligheden er en anden.
Når en lokal producent mister en stor aftale, fordi kunden kræver leverandørrapportering, eller når bogholdere får forespørgsler om bæredygtighedstal, bliver det tydeligt, at ESG påvirker alle virksomheder.
“Når store kunder beder om leverandørrapportering, påvirker det hele værdikæden.”
Her gennemgår vi de mest udbredte misforståelser og kommer med konkrete, praktiske råd til SMV’er.
Misforståelse 1: “ESG er kun for store virksomheder”
Selvom CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) primært retter sig mod større virksomheder, spreder kravene sig hurtigt gennem værdikæden. Indirekte rapporteringskrav opstår, når store kunder beder deres leverandører om ESG-data for at kunne opfylde deres egne forpligtelser.
En mellemstor møbelproducent kan pludselig blive bedt om at levere klimaregnskab til en stor detailkæde. Revisorer oplever, at klienter spørger om hjælp til at dokumentere styringsdata. Dette er ikke fremtidsmusik – det sker allerede nu.
Praktisk råd: Start med en kort materialitetsvurdering af 3-5 væsentlige emner. Fokuser på det lavthængende frugt som energiforbrug, affaldshåndtering og arbejdsmiljø. Brug simple Excel-ark til dataindsamling og overvej at implementere et grundlæggende leverandørspørgeskema.
- Lav en kort liste over 3-5 væsentlige emner
- Indsaml baseline-data i Excel
- Send et enkelt leverandørskema til topleverandørerne
Misforståelse 2: “ESG handler kun om miljø”
Mange SMV’er fokuserer udelukkende på det miljømæssige aspekt og glemmer de sociale og governance-relaterede elementer. Social (S) omfatter arbejdsvilkår, diversitet og medarbejdersundhed, mens Governance (G) dækker bestyrelsesstruktur, anti-korruption og compliance.
En regnskabsvirksomhed med høj personaleomsætning har et socialt problem, der påvirker både produktivitet og omdømme. En ejerledet virksomhed uden formelle politikker risikerer governance-problemer, der kan påvirke forsikringer og finansiering.
Praktisk råd: Identificer 2-3 relevante KPI’er inden for både S og G. Dette kunne være medarbejderomsætning, sygefravær eller implementering af whistleblower-processer. Brug standardiserede politikskabeloner og etabler en intern kontrol-tjekliste.
- Vælg 2-3 KPI’er for Social
- Vælg 2-3 KPI’er for Governance
- Brug klare politikskabeloner og tjeklister
Misforståelse 3: “ESG er dyrt og giver ingen ROI”
ESG-initiativer skal ses som investeringer, ikke omkostninger. Total cost of ownership og payback-beregninger viser ofte positive resultater. Risikoreduktion er i sig selv en økonomisk gevinst.
Energibesparelser på 10-20% efter simple LED-skift og optimeret logistik er almindelige. Bedre arbejdsmiljø reducerer personaleomsætning og dermed rekrutteringsomkostninger. Disse gevinster er målbare og dokumenterbare.
Praktisk råd: Lav en simpel cost-benefit analyse for tre konkrete tiltag som LED-belysning, optimeret transport eller medarbejderfastholdelsesaktiviteter. Undersøg lokale tilskud og energispareordninger. Start med projekter med kort payback-periode.
- Beregn payback for LED, logistik og fastholdelsesinitiativer
- Undersøg lokale støtteordninger
- Prioritér korte payback-projekter
Misforståelse 4: “Scope 3 er for komplekst – vi kan ignorere det”
Scope 1 omfatter direkte emissioner fra virksomhedens aktiviteter. Scope 2 dækker indkøbt energi, mens Scope 3 inkluderer alle øvrige indirekte emissioner fra leverandører, transport og affald. For mange virksomheder udgør Scope 3 langt den største del af klimaaftrykket.
En fødevarevirksomhed vil typisk have størstedelen af sine emissioner i leverandørkæden. En IT-virksomhed med få direkte emissioner kan have betydelig påvirkning gennem indkøbt hardware og cloud-tjenester.
Praktisk råd: Kortlæg jeres top-5 leverandører og estimer deres emissionsbidrag. Brug proxy-data fra emissionsfaktordatabaser som DEFRA eller ecoinvent, hvis præcise data ikke er tilgængelige. Implementer et struktureret leverandørspørgeskema baseret på GHG Protocol.
- Kortlæg top-5 leverandører
- Brug emissionsfaktorer som proxy
- Send strukturerede GHG-spørgeskemaer
Misforståelse 5: “ESG er bare greenwashing og PR”
Greenwashing refererer til vildledende eller overdreven bæredygtighedsmarkedsføring. Ægte ESG-arbejde kræver transparens, dokumentation og verificerbare metodiske valg.
Virksomheder, der lover “CO2-neutralitet” uden tredjepartsvalidering eller mangler dokumentation for deres påstande, risikerer både juridiske konsekvenser og omdømmetab. Kunder og investorer bliver stadig mere sofistikerede i deres krav til dokumentation.
Praktisk råd: Dokumenter altid kilder, metodologi, baseline og mål. Brug verificerbare KPI’er og overvej ekstern verifikation på sigt. Opbyg en systematisk dokumentationspraksis fra start.
- Angiv kilder og metode tydeligt
- Brug verificerbare KPI’er
- Overvej tredjepartsverifikation
Misforståelse 6: “ESG-rapportering er alt for kompleks”
En trinvis tilgang med fokus på materialitetsvurdering – identificering af væsentlige ESG-emner for virksomheden og dens interessenter – gør processen overskuelig. Relevans er vigtigere end fuldstændighed i begyndelsen.
En tømrervirksomhed bør fokusere på arbejdsmiljø og affaldshåndtering frem for avancerede emissionsmodeller. Dette giver mere værdi for både virksomheden og dens interessenter.
Praktisk råd: Gennemfør en kort materialitetsworkshop med ledelsen. Vælg 5 centrale KPI’er og dokumenter metoderne. Brug et simpelt materialitetsmatrix og udvikl en interviewguide til interessenter. Husk: iterativ forbedring er nøglen.
- Afhold en kort materialitetsworkshop
- Vælg 5 KPI’er og dokumentér metoder
- Arbejd iterativt og forbedr over tid
Misforståelse 7: “Reglerne gælder ikke for os – vi kan vente”
CSRD implementeres gradvist, men påvirkningen spreder sig gennem værdikæder og finansieringsvilkår. EU Taxonomy fungerer som klassifikationssystem, og danske årsregnskabslov stiller allerede krav til større virksomheder.
Underleverandører bliver i stigende grad bedt om ESG-dokumentation, så hovedentreprenører kan opfylde deres rapporteringsforpligtelser. Banker integrerer ESG-kriterier i kreditvurderinger.
Praktisk råd: Lav en risikoanalyse for potentielle kundekrav og ændrede finansieringsvilkår. Etabler dialog med jeres bank og største kunder om fremtidige krav. Proaktiv dataopsamling er billigere end reaktiv compliance.
- Udarbejd en risikoanalyse for kundekrav
- Tal med bank og nøglekunder om forventninger
- Start dataopsamling proaktivt
Jeres næste skridt: 90-dages handlingsplan
ESG-arbejde kræver SMART-mål – Specifikke, Målelige, Achievable, Relevante og Tidsbestemte. Start med en struktureret 90-dages plan:
- Dag 1-30: Etabler baseline for energiforbrug og affaldsmængder
- Dag 31-60: Gennemfør materialitetsworkshop med ledelsen
- Dag 61-90: Offentliggør 3 centrale KPI’er på hjemmesiden
ESGrapporter.dk kan hjælpe med at strukturere denne proces gennem brugervenlige templates og samarbejdsfunktioner. Platformen sikrer compliance og gør kompleks rapportering tilgængelig for danske SMV’er.
Start jeres ESG-rejse i dag — jeres kunder, medarbejdere og bundlinje vil takke jer for det.