Estimeret læsetid: ca. 6 minutter
En praktisk vejledning for danske SMV’er
ESG-rapportering er ikke længere forbeholdt store børsnoterede virksomheder. I 2025 står danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) overfor stigende krav om bæredygtighedsrapportering fra kunder, leverandører og finansielle institutioner. Denne guide giver ejere, ledere, bogholdere og revisorer en praktisk roadmap til at navigere ESG-rapportering fra første skridt til publicering og kontrol.
Guiden dækker hele processen: fra forståelse af regulative krav til implementering af dataindsamling, valg af rapporteringsramme og sikring af kvalitet. Målet er at gøre ESG-rapportering tilgængelig og håndterbar for danske SMV’er uden at kompromittere med compliance eller kvalitet.
Hvorfor ESG er kritisk for danske SMV’er i 2025
ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelse og styring). Begrebet “double materiality” betyder, at virksomheder skal rapportere både om hvordan ESG-faktorer påvirker deres økonomi, og hvordan deres aktiviteter påvirker samfund og miljø.
Forretningsmæssige fordele ved ESG-rapportering inkluderer forbedret adgang til kapital, stærkere kunderelationer og bedre risikostyring. Mange danske producenter oplever allerede, at internationale kunder kræver klimadata som betingelse for fortsatte ordrer. Samtidig ser regnskabsvirksomheder nye forretningsmuligheder i at tilbyde ESG-rådgivning til eksisterende kunder.
Konkurrencepresset stiger markant. Store kæder og internationale virksomheder stiller nu systematiske krav til deres leverandører om ESG-dokumentation. SMV’er uden denne dokumentation risikerer at miste væsentlige kontrakter.
Det regulative landskab i Danmark og EU
CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering, som træder i kraft gradvist fra 2024-2028. Selvom de fleste SMV’er ikke er direkte omfattet, påvirkes de indirekte gennem leverandørkrav fra større virksomheder, der skal overholde CSRD.
EU Taxonomy er et klassificeringssystem, der definerer hvilke økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige. Danske virksomheder kan forvente at blive bedt om information til deres kunders taxonomy-rapportering.
Erhvervsstyrelsen og andre danske myndigheder udgiver løbende vejledninger, som SMV’er bør følge for at sikre compliance med nationale krav og EU-regulering.
Step-by-step proces for ESG-rapportering
En systematisk tilgang til ESG-rapportering følger syv hovedtrin:
- Forankring i ledelsen: Sikr topledelsens engagement og udpeg ansvarlige
- Materialitetsanalyse: Identificer de væsentligste ESG-emner for jeres virksomhed
- Dataindsamling og KPI-definition: Etabler systemer til måling af nøgletal
- Målsætning og handlingsplaner: Definer konkrete, målbare mål
- Rapportskrivning: Vælg rammeværk og struktur
- Assurance og verifikation: Sikr datakvalitet gennem intern eller ekstern kontrol
- Løbende forbedring: Implementer systematisk opfølgning
En materialitetsanalyse identificerer hvilke ESG-emner, der er mest væsentlige for virksomheden og dens interessenter. KPI’er (Key Performance Indicators) er målbare nøgletal, der dokumenterer præstation. Assurance refererer til uafhængig verifikation af data og processer.
Tidsplanen for en lille virksomhed er typisk 6-9 måneder fra opstart til publicering. Processen skal involvere økonomi, produktion, HR og indkøb for at sikre datakvalitet og forankring.
Materialitetsanalyse — praktisk implementering
Materialitetsanalysen starter med at identificere interessenter: kunder, leverandører, medarbejdere, lokalsamfund og investorer. Dernæst kortlægges virksomhedens påvirkninger på miljø og samfund samt ESG-faktorers påvirkning på forretningen.
Forskellen mellem finansiel materialitet (hvordan ESG påvirker virksomhedens økonomi) og påvirkningsmaterialitet (hvordan virksomheden påvirker samfund og miljø) er central for double materiality-princippet.
En praktisk tilgang er en 2-timers lederworkshop efterfulgt af en hel dag med nøglemedarbejdere. Brug en prioriteringsmatrix til at rangordne emner efter betydning. Typiske prioriterede emner for SMV’er inkluderer energiforbrug og arbejdsforhold i leverandørkæden.
Dataindsamling og scope 1, 2, 3 emissioner
GHG Protocol definerer tre kategorier af drivhusgasemissioner:
- Scope 1: Direkte emissioner fra virksomhedens egne aktiviteter (fx firmabiler, produktionsprocesser)
- Scope 2: Indirekte emissioner fra købt energi (el, varme, køling)
- Scope 3: Andre indirekte emissioner (indkøbte materialer, transport, affald)
En baseline er det udgangspunkt, som fremtidige forbedringer måles imod. Emissionsfaktorer er standardiserede faktorer, der konverterer aktivitetsdata til CO2-ækvivalenter.
En dansk håndværksvirksomhed kan beregne scope 1 og 2 med en simpel Excel-model baseret på brændstofforbrug og elregninger. Væsentlige scope 3-poster for SMV’er inkluderer typisk indkøbte materialer, transport og affaldshåndtering.
Valg af rapporteringsramme
De vigtigste internationale rammer er GRI (Global Reporting Initiative), ISSB/IFRS Sustainability Standards og EU’s CSRD-krav. Princip-baserede rammer som GRI giver fleksibilitet, mens regelfokuserede rammer som CSRD stiller specifikke krav.
For SMV’er anbefales en simpel rapportstruktur: kort ledelsesberetning, KPI-tabel, mål, governance-beskrivelse og risikovurdering. Dette giver en solid foundation, som kan udvides over tid.
Almindelige fejl og hvordan du undgår dem
Typiske fejl inkluderer manglende ledelsesforankring, dårlig datakvalitet og fraværende baseline-målinger. Greenwashing – overdrivelse af miljøindsats – medfører betydelige omdømme- og juridiske risici.
Best practices for SMV’er:
- Start småt med få, væsentlige KPI’er
- Dokumentér alle datakilder og metoder
- Prioriter materialitet over omfattende rapportering
- Involvér økonomi- og regnskabsfunktionen tidligt
- Etabler klare governance-strukturer
Praktiske værktøjer og ressourcer
En emissionsfaktor konverterer aktivitetsdata til CO2-ækvivalenter. Brug altid officielle kilder som Energistyrelsen eller internationale standarder for at sikre troværdighed.
Must-have skabeloner inkluderer materialitetsmatrix, KPI-tabel, målplan og datalog. Overvej softwarekategorier som regnskabsintegration, leverandørundersøgelser og emissionsberegnere for at automatisere processen.
ESGrapporter.dk tilbyder standardiserede templates efter VSME standarden, der hjælper danske SMV’er med at skabe compliant ESG-rapporter uden teknisk kompleksitet. Platformen understøtter samarbejde mellem virksomheder og deres revisorer.
Næste skridt for din virksomhed
Start med en ledelsesbeslutning om ESG-rapportering og udpeg en ansvarlig. Gennemfør derefter en materialitetsanalyse og etabler dataindsamlingssystemer for de prioriterede områder.
En praktisk 90-dages plan kunne se således ud:
- Måned 1: Ledelsesworkshop og materialitetsanalyse
- Måned 2: Dataindsamling og baseline-etablering
- Måned 3: Målsætning og rapportstruktur
Involvér økonomi, produktion og HR fra start for at sikre kvalitet og forankring.
“ESG-rapportering er en investering i virksomhedens langsigtede konkurrenceevne — begynd i det små, men begynd i dag.”
Tip: Dokumentér løbende — det gør ekstern verifikation og fremtidige årsrapporter langt nemmere.