ESGrapporter fuld logo
Linkedin Youtube Podcast

ESG lovgivning Danmark: Guide til SMV-krav

ESG Lovgivning Danmark: Din Guide til Bæredygtighedskrav for SMV’er

Estimeret læsetid: 7 minutter

Opsummering

  • ESG står for Environmental (Miljø), Social (Sociale forhold) og Governance (Virksomhedsledelse) og bliver stadig vigtigere for danske virksomheder.
  • ESG lovgivning i Danmark bygger primært på EU-regler som CSRD, der kræver detaljeret bæredygtighedsrapportering .
  • Virksomheder skal indsamle ESG-data, udføre en dobbelt væsentlighedsanalyse og følge ESRS-standarderne for ESG compliance.
  • SMV’er, især børsnoterede, skal rapportere fra 2026, men alle SMV’er kan blive påvirket indirekte via værdikæden tidligere.
  • EU’s taksonomi hjælper SMV’er med at identificere og dokumentere grønne aktiviteter.
  • Digitale værktøjer er afgørende for at håndtere ESG rapporteringspligt SMV .
  • Nye ESG-regler i 2025 vil skærpe kravene yderligere, hvilket kræver forberedelse.

Indholdsfortegnelse

Introduktion til ESG og dansk lovgivning

Begrebet ESG dækker over tre centrale områder, som virksomheder i stigende grad skal forholde sig til: Environmental (Miljø), Social (Sociale forhold) og Governance (Virksomhedsledelse). Disse tre søjler udgør fundamentet for at vurdere en virksomheds arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed. Den voksende fokus på ESG ses både globalt og herhjemme, hvor *ESG lovgivning Danmark* nu sætter klare rammer . Det er ikke længere kun et spørgsmål om image, men en forretningskritisk nødvendighed at integrere ESG-hensyn i driften.

I Danmark er ESG-principperne blevet en integreret del af lovgivningen, primært drevet af EU-regler. Dette betyder, at der er skabt klare juridiske rammer for, hvordan danske virksomheder skal rapportere om deres indsats inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. Disse regler formaliserer kravene og gør bæredygtighedsrapportering obligatorisk for et stigende antal virksomheder. Dette gælder ikke kun for store koncerner; også små og mellemstore virksomheder (SMV’er) skal være opmærksomme, da kravene enten rammer dem direkte eller indirekte gennem deres samarbejdspartnere og kunder.

Hvad er ESG lovgivning i Danmark?

ESG lovgivning i Danmark refererer til de love og regler, der pålægger virksomheder at dokumentere og rapportere om deres arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Denne lovgivning er i høj grad baseret på direktiver og standarder fra EU, hvor især Direktivet om Bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD) spiller en central rolle . Formålet er at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed i virksomheders bæredygtighedsindsats, hvilket skal understøtte den grønne omstilling og fremme ansvarlig virksomhedsadfærd.

Målene med den danske og europæiske ESG-regulering er flerfoldige. Først og fremmest skal den styrke bæredygtige investeringer ved at give investorer pålidelige data om virksomheders ESG-profil. Dernæst skal den øge virksomhedernes ansvarlighed for deres påvirkning på samfund og miljø. Lovgivningen kræver, at bæredygtighedsrapportering sker på et detaljeringsniveau, der svarer til den finansielle rapportering, hvilket understreger vigtigheden af *ESG compliance*. For SMV’er betyder dette, at de skal forberede sig på at levere data og dokumentation, især hvis de indgår i større virksomheders værdikæder .

Relevante ESG compliance krav for danske virksomheder

For at opnå ESG compliance skal danske virksomheder opfylde en række specifikke krav, som udspringer af ESG direktiv krav, primært CSRD. Et centralt element er indsamling og strukturering af data relateret til virksomhedens miljøpåvirkning (f.eks. CO2-udledning, ressourceforbrug, biodiversitet), sociale forhold (f.eks. arbejdsforhold, diversitet, menneskerettigheder i værdikæden) og ledelsesmæssige aspekter (f.eks. antikorruption, etisk adfærd, bestyrelsessammensætning). Disse data skal danne grundlag for den lovpligtige rapportering.

Et andet væsentligt krav er udførelsen af en „dobbelt væsentlighedsanalyse‟. Denne analyse kræver, at virksomheder både vurderer, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomhedens økonomi (finansiel væsentlighed), og hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker miljø og samfund (påvirkningsmæssig væsentlighed). Virksomhederne skal desuden rapportere i henhold til de nye europæiske standarder, European Sustainability Reporting Standards (ESRS), som sikrer ensartethed og sammenlignelighed. Udfordringerne ligger ofte i kompleksiteten af dataindsamling på tværs af værdikæden og etableringen af robuste systemer til rapportering, hvilket kræver ressourcer og ekspertise . Overholdelse af disse standarder er afgørende for at leve op til virksomhedens ansvar og lovkrav.

  • Generelle compliance krav:
    • Systematisk indsamling af data om miljø, sociale forhold og ledelse.
    • Udarbejdelse af dobbelt væsentlighedsanalyse.
    • Rapportering i overensstemmelse med ESRS-standarderne.
    • Sikring af datakvalitet og gennemsigtighed i rapporteringen.

CSRD-krav for SMV’er

Direktivet om Bæredygtighedsrapportering (CSRD) udvider kravene til ESG-rapportering markant og omfatter gradvist flere virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Mens de største virksomheder allerede er omfattet, vil børsnoterede SMV’er blive direkte underlagt CSRD-krav SMV’er fra regnskabsåret 2026. Der er dog en mulighed for at udskyde rapporteringen i op til to år, frem til 2028, hvis virksomheden giver en begrundelse i sin ledelsesberetning .

Selvom ikke-børsnoterede SMV’er ikke direkte er omfattet af de samme rapporteringskrav endnu, vil de ofte blive indirekte påvirket. Store virksomheder skal rapportere på hele deres værdikæde, hvilket betyder, at de vil efterspørge ESG-data fra deres SMV-leverandører og samarbejdspartnere. Derfor er det afgørende, at SMV’er begynder at forberede sig på disse krav allerede nu for at sikre fortsat ESG compliance og konkurrencedygtighed. EU udvikler desuden forenklede ESRS-standarder specifikt til SMV’er for at lette byrden.

EU taksonomi for SMV’er

EU’s taksonomiforordning er et centralt værktøj i ESG-landskabet. Den fungerer som et klassifikationssystem, der definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige. Formålet er at skabe et fælles sprog for bæredygtighed og dirigere investeringer mod grønne projekter. For SMV’er kan *EU taksonomi for SMV’er* være en vigtig ressource, selvom de ikke nødvendigvis er direkte omfattet af taksonomiens rapporteringskrav endnu.

SMV’er kan bruge taksonomien proaktivt til at identificere, hvilke af deres egne aktiviteter der bidrager positivt til EU’s miljømål, såsom modvirkning af klimaændringer eller beskyttelse af biodiversitet. Ved at dokumentere, hvordan deres forretning flugter med taksonomiens kriterier, kan SMV’er styrke deres ESG-profil over for investorer, banker og større kunder, der selv skal rapportere i henhold til taksonomien. Dette kan hjælpe SMV’er med at tilpasse deres strategi og forretningsmodeller til de voksende krav om bæredygtighed og dermed forbedre deres adgang til finansiering og markeder.

ESG rapporteringspligt for SMV’er

Selvom den fulde *ESG rapporteringspligt SMV* under CSRD primært rammer børsnoterede SMV’er fra 2026, er der som nævnt en stigende forventning fra markedet og større samarbejdspartnere om, at alle virksomheder kan levere ESG-data. Denne rapporteringspligt indebærer, at virksomheder skal kunne dokumentere deres indsats og resultater inden for miljø, sociale forhold og ledelse i deres årsrapport eller en separat bæredygtighedsrapport. Det kræver standardiserede metoder for dataindsamling og -validering for at sikre troværdighed .

For at opfylde kravene effektivt, kan SMV’er følge en praktisk tilgang. Det starter med at identificere de mest relevante ESG-områder for virksomheden gennem en væsentlighedsanalyse. Dernæst bør der etableres processer for systematisk dataindsamling. Brug af digitale værktøjer og platforme kan i høj grad lette denne proces ved at automatisere indsamlingen, analysen og rapporteringen af ESG-data. En trinvis guide kunne se således ud:

  1. **Identificer relevante ESG-temaer:** Hvad er vigtigst for jeres forretning og interessenter?
  2. **Opsæt dataindsamling:** Etabler systemer for indsamling af data (f.eks. energiforbrug, medarbejderdata, leverandørinformation).
  3. **Analyser og sæt mål:** Evaluer jeres nuværende præstation og sæt konkrete mål for forbedring.
  4. **Vælg rapporteringsværktøj:** Implementer et digitalt værktøj til at strukturere data og generere rapporter.
  5. **Integrer i årsrapporten:** Sørg for klar og transparent kommunikation af jeres ESG-indsats.

Nye ESG-regler fra 2025

Fra regnskabsåret 2025 træder flere skærpelser af ESG-reglerne i kraft, hvilket markerer næste fase i implementeringen af CSRD. Store virksomheder, der allerede er omfattet af tidligere regler (NFRD), skal nu rapportere i henhold til de mere omfattende krav i CSRD og de detaljerede ESRS-standarder. Disse *Nye ESG-regler 2025* vil også have en afsmittende effekt på SMV’er, da kravene til rapportering i værdikæden intensiveres.

For SMV’er betyder det, at presset for at levere ESG-data til kunder og samarbejdspartnere sandsynligvis vil stige markant fra 2025 og frem . Forberedelse er derfor afgørende. SMV’er bør allerede nu begynde at identificere, hvilke data der vil blive efterspurgt, og hvordan de kan indsamles effektivt. Strategisk tilpasning, herunder investering i systemer og kompetencer inden for bæredygtighed, vil være nødvendigt for at kunne navigere i det nye regulatoriske landskab og udnytte de muligheder, som en stærk ESG-profil kan give.

Konklusion og anbefalinger

ESG lovgivning Danmark og de tilhørende EU-direktiver som CSRD transformerer måden, virksomheder driver forretning på. Bæredygtighed er ikke længere valgfrit, men en fundamental del af virksomheders ansvar og strategi. Kravene om transparens og rapportering inden for miljø, sociale forhold og ledelse stiger, og *ESG compliance* bliver afgørende for adgang til kapital, markeder og talenter . For SMV’er er det essentielt at forstå disse krav, selvom de måske ikke rammes direkte af lovgivningen med det samme.

For at sikre compliance og fremtidig konkurrenceevne, bør SMV’er tage proaktive skridt. Her er nogle konkrete anbefalinger:

  • Skaf overblik: Sæt jer ind i de relevante ESG-krav (CSRD, ESRS, Taksonomi) og forstå, hvordan de påvirker jeres virksomhed direkte eller indirekte.
  • Start dataindsamling: Begynd at indsamle og systematisere data på relevante ESG-områder. Start eventuelt med et klimaregnskab eller en analyse af jeres værdikæde.
  • Brug digitale værktøjer: Investér i eller undersøg mulighederne for digitale løsninger, der kan understøtte dataindsamling og rapportering.
  • Integrer ESG strategisk: Gør bæredygtighed til en del af forretningsstrategien frem for blot en compliance-øvelse.
  • Hold jer opdateret: Lovgivningen udvikler sig løbende. Sørg for at følge med i nye krav og vejledninger fra myndigheder og brancheorganisationer som Dansk Industri.

Ved at tage disse skridt kan SMV’er ikke kun sikre overholdelse af lovgivningen, men også styrke deres omdømme, tiltrække investeringer og bidrage positivt til en bæredygtig fremtid.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad betyder ESG?

ESG står for Environmental (Miljø), Social (Sociale forhold) og Governance (Virksomhedsledelse). Det er et sæt kriterier, der bruges til at vurdere en virksomheds bæredygtighed og etiske praksis.

Hvem er omfattet af ESG-lovgivningen i Danmark?

I første omgang er store virksomheder af offentlig interesse omfattet. Fra 2025 omfattes alle store virksomheder, og fra 2026 omfattes børsnoterede SMV’er. Ikke-børsnoterede SMV’er kan blive indirekte påvirket via krav fra større samarbejdspartnere. Se mere hos Dansk Erhverv.

Hvad er CSRD?

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er et EU-direktiv, der skærper og udvider kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det kræver mere detaljeret og standardiseret rapportering baseret på ESRS-standarderne. Læs mere om direktivet hos Dansk Industri.

Hvordan kan min SMV komme i gang med ESG?

Start med at identificere de ESG-områder, der er mest relevante for jeres virksomhed (væsentlighedsanalyse). Begynd at indsamle basale data, f.eks. om energiforbrug eller medarbejderforhold. Overvej at bruge digitale værktøjer til at systematisere processen. Søg vejledning hos brancheorganisationer eller rådgivere. Digitale værktøjer kan være en stor hjælp.