ESGrapporter fuld logo
Linkedin Youtube Podcast
ESG rapportering

ESG Rapportering: Revisorens Centrale Rolle

Estimeret læsetid: 7 minutter

Opsummering

  • ESG (Miljø, Socialt Ansvar, Ledelse) er afgørende for virksomheders ansvarlighed og troværdighed.
  • Revisorer spiller en nøglerolle i at validere ESG-data og sikre overholdelse af regler som CSRD.
  • ESG-rapportering kræver nøjagtig dataindsamling og overholdelse af standarder som ISAE 3000 og ESRS.
  • Digitale værktøjer og systemer kan automatisere og forbedre ESG-rapporteringen.
  • Både revisorer og bogholdere skal løbende uddanne sig for at møde fremtidige ESG-krav.

Indholdsfortegnelse

Introduktion til ESG Rapportering og Revisorer

ESG står for Environment (miljø), Social (socialt ansvar) og Governance (ledelse). Disse tre områder dækker over de faktorer, man kigger på, når man skal vurdere en virksomheds ansvarlighed og bæredygtighed. Det handler om, hvordan en virksomhed påvirker miljøet, behandler sine medarbejdere og samfundet, og hvordan den bliver ledet. For ESG rapportering er revisorer en central del af processen, da de sikrer, at informationerne er korrekte og troværdige. [https://esgrapporter.dk/baeredygtighed-versus-bundlinje-kan-vi-opnaa-begge-dele/]

Betydningen af ESG rapportering vokser hurtigt. Virksomheder bruger det til at vise deres engagement i bæredygtighed. Dette styrker deres omdømme og troværdighed over for investorer, kunder og myndigheder. Når en virksomhed er åben omkring sin ESG-indsats, viser den ansvarlighed og gennemsigtighed. Investorer lægger i stigende grad vægt på ESG-faktorer, når de træffer beslutninger, da det kan påvirke virksomhedens langsigtede værdi og risikoprofil. Myndigheder, som EU med deres CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), stiller også skrappere krav til rapporteringen (kilde).

Revisorens rolle i ESG rapportering er afgørende. Revisoren fungerer som en uafhængig tredjepart, der kontrollerer og validerer de data, virksomheden præsenterer. Deres arbejde sikrer, at ESG-informationerne er nøjagtige, pålidelige og i overensstemmelse med gældende standarder og lovkrav. Denne proces, kendt som ESG revision, er essentiel for at opbygge tillid til virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Uden en revisors blåstempling kan det være svært for interessenter at vurdere, om virksomhedens påstande om bæredygtighed holder vand.

[https://esgrapporter.dk/ esg-rapportering-smv-guide-til-baeredygtighed]

ESG Rapportering for Bogholdere og Revisorens Rolle

ESG rapportering handler om at indsamle og præsentere data om en virksomheds indsats inden for miljø, sociale forhold og god ledelse. Det kan omfatte dokumentation af virksomhedens klimamål, som f.eks. reduktion af CO2-udledning, oplysninger om arbejdsforhold og medarbejderrettigheder, samt hvordan virksomheden sikrer etisk og ansvarlig ledelse. Formålet er at give et samlet billede af virksomhedens bæredygtighedspræstationer. Dette kræver systematisk dataindsamling og klare processer internt i virksomheden. En ESG rapportering bogholder kan være involveret i at indsamle de finansielle data relateret til ESG, mens ESG revision fokuserer på den samlede rapport.

Revisorens primære opgave i ESG-sammenhæng er at validere de indsamlede ESG-data og de processer, der ligger bag. Revisoren sikrer, at informationerne er korrekte, fuldstændige og præsenteret på en gennemsigtig måde. De kontrollerer, om virksomheden følger relevante standarder og retningslinjer for rapportering. Revisoren giver en uafhængig erklæring, som bekræfter rapportens troværdighed over for eksterne interessenter som investorer og kunder (kilde). Dette er med til at sikre, at virksomhedens grønne påstande rent faktisk er underbygget af fakta.

Selvom både revisorer og bogholdere arbejder med virksomhedens data, er deres roller i ESG rapportering forskellige. Bogholderens fokus ligger typisk på den daglige registrering af finansielle transaktioner, som kan have ESG-relevans, f.eks. udgifter til energi eller affaldshåndtering. Dette kaldes også ESG bogføring. Revisoren har derimod et bredere og mere overordnet ansvar. ESG rapportering revisorer fokuserer på at validere den samlede ESG-rapport, vurdere datakvaliteten og sikre overholdelse af lovgivning og standarder. Revisoren bruger specifikke værktøjer og metoder til at foretage denne uafhængige kontrol og attestation, mens bogholderen primært bruger bogføringssystemer til dataindsamling. [https://esgrapporter.dk/ esg-lovgivning-danmark-guide-til-smv-krav]

  • Revisorens fokus: Validering af data, compliance, uafhængig erklæring.
  • Bogholderens fokus: Registrering af data, daglig bogføring, dataindsamling.

Metoder og Krav til ESG Revision

Når revisorer udfører en ESG revision, skal de følge bestemte standarder og retningslinjer for at sikre kvalitet og ensartethed i deres arbejde. Et centralt sæt af regler er ISAE 3000-standarden, som er en international standard for erklæringsopgaver, der ikke er revision eller review af historiske finansielle oplysninger. Derudover bliver de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, ESRS (European Sustainability Reporting Standards), afgørende, da de definerer præcist, hvad og hvordan virksomheder underlagt CSRD skal rapportere (kilde). Disse standarder stiller specifikke ESG revision krav til dokumentation, processer og den sikkerhed, revisor skal opnå. God ESG datastyring internt i virksomheden er en forudsætning for, at revisor kan udføre sit arbejde effektivt.

Revisorens metoder til ESG-revision indebærer typisk en grundig gennemgang af virksomhedens systemer og processer for dataindsamling. De vurderer, om data er relevante, pålidelige og dækkende. Dette kan inkludere interviews med nøglepersoner, stikprøvekontroller af data og analyse af dokumentation. Revisoren ser også på, hvordan virksomheden har inddraget sine interessenter (f.eks. medarbejdere, kunder, lokalsamfund) i processen, og om de anvendte nøgletal (KPI’er) og antagelser er fornuftige og velbegrundede (kilde). En stor udfordring for revisorerne er dog, at området stadig er relativt nyt, og der kan mangle helt klare og detaljerede retningslinjer for alle aspekter af ESG. Dette gælder især for mindre virksomheder, som måske ikke direkte er omfattet af de store krav, men som er en del af større virksomheders værdikæder og derfor indirekte bliver mødt med krav om ESG-data. [https://esgrapporter.dk/ fordele-ved-esg-rapportering-for-virksomheder]

Værktøjer og ESG Systemer til Rapportering

For at håndtere den komplekse opgave med ESG-rapportering findes der i dag specialiserede softwareløsninger. Disse ESG systemer er designet til at hjælpe virksomheder med at indsamle, organisere, analysere og rapportere deres ESG-data mere effektivt. Fordelene ved at bruge sådanne systemer er mange. De kan automatisere store dele af dataindsamlingen, f.eks. ved at trække data direkte fra energimålere eller HR-systemer. Dette reducerer risikoen for manuelle fejl og frigør tid for medarbejderne. En ESG software revisor kan også have gavn af disse systemer, da de giver et bedre overblik og sporbarhed i data.

Disse digitale værktøjer spiller en vigtig rolle i at sikre, at virksomheden lever op til de stigende krav om compliance, især i forbindelse med CSRD, som kræver digital rapportering i et bestemt format (kilde). Ved at centralisere data og processer i et dedikeret system kan virksomheder optimere deres rapporteringsproces betydeligt. Det gør det lettere at generere de nødvendige rapporter, følge udviklingen over tid og identificere områder, hvor der er behov for forbedring. Samtidig minimeres risikoen for fejl og mangler i data, hvilket er afgørende for at opnå en troværdig rapport, som revisoren kan give en positiv erklæring på.

Nogle fordele ved ESG software inkluderer:

  • Automatisering: Mindre manuelt arbejde med dataindsamling.
  • Fejlreduktion: Øget nøjagtighed og pålidelighed af data.
  • Compliance: Hjælper med at overholde standarder og lovkrav som CSRD.
  • Overblik: Centraliseret platform for alle ESG-data og -aktiviteter.
  • Analyse: Mulighed for at analysere data og følge fremskridt mod mål.

[https://esgrapporter.dk/automatisering-i-den-groenne-omstilling-er-det-en-del-af-loesningen/]

Vigtige Overvejelser for ESG Bogføring

Bogholdere spiller en vigtig rolle i fundamentet for god ESG-rapportering, nemlig i selve ESG bogføring. Selvom revisoren har det endelige ansvar for at validere rapporten, starter processen ofte i bogholderiet, hvor mange af de relevante data bliver registreret første gang. Bogholdere kan bidrage ved at integrere indsamlingen af ESG-relaterede data i de daglige bogføringsrutiner. Det kan f.eks. handle om at oprette specifikke konti eller dimensioner i bogføringssystemet til at registrere udgifter relateret til energiforbrug, vandforbrug, affaldshåndtering, medarbejdertræning eller donationer.

Fokus for bogholderen i denne sammenhæng bør være på præcision og fuldstændighed i data. Jo mere nøjagtige og velstrukturerede data der registreres løbende, jo lettere bliver det efterfølgende at udtrække de nødvendige oplysninger til ESG-rapporten. God ESG datastyring starter med korrekt og systematisk registrering. Bogholdere kan arbejde tæt sammen med andre afdelinger, f.eks. HR og produktion, for at sikre, at alle relevante data bliver fanget korrekt i systemerne. Dette forbedrer ikke kun kvaliteten af den endelige ESG-rapport, men gør også revisorens arbejde med at validere data nemmere og mere effektivt.

Fremtidige Tendenser og Krav til ESG Revision

Fremtiden for ESG-rapportering peger mod endnu strengere krav og øget regulering. EU har allerede lagt en plan, hvor kravene gradvist skærpes frem mod 2030. Et centralt element er, at niveauet af sikkerhed, som revisorer skal give i deres erklæringer på bæredygtighedsrapporteringen, forventes at stige fra “begrænset sikkerhed” til “betryggende sikkerhed”. Dette svarer til det niveau af sikkerhed, der kræves ved revision af årsregnskaber (kilde). Disse skærpede ESG revision krav vil stille endnu større krav til både virksomhedernes datakvalitet og revisorernes kompetencer.

For revisorer betyder denne udvikling, at de konstant skal holde sig opdateret og videreuddanne sig inden for ESG-standarder, metoder og relevante teknologier. Det bliver nødvendigt med en dybere forståelse af de komplekse miljømæssige og sociale emner, som rapporteringen dækker. Samarbejde på tværs af værdikæder bliver også vigtigere, da mange virksomheders ESG-påvirkning ligger hos deres leverandører eller kunder. Revisorer kan spille en rådgivende rolle i at hjælpe virksomheder med at navigere i de komplekse krav og forberede sig på fremtiden. Efteruddannelse og specialisering inden for bæredygtighedsrevision vil være afgørende for at kunne levere den høje kvalitet og sikkerhed, som markedet og lovgivningen vil kræve.

Konklusion

Korrekt og troværdig ESG rapportering er blevet helt afgørende for moderne virksomheders ansvarlighed og langsigtede succes. Det handler ikke kun om at overholde lovgivning, men også om at opbygge tillid hos investorer, kunder og samfundet som helhed. Gennemsigtighed omkring miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold er en forudsætning for at kunne dokumentere en reel indsats for bæredygtighed.

I denne proces er ESG rapportering revisorer helt centrale. Deres uafhængige validering og ESG revision sikrer, at de data, virksomhederne fremlægger, er pålidelige og retvisende. Både revisorer og bogholdere står over for en fremtid med stigende krav og kompleksitet inden for ESG. Derfor er en proaktiv tilgang nødvendig. Det indebærer en villighed til kontinuerlig uddannelse, tilpasning til nye standarder og teknologier, og et tæt samarbejde internt i virksomheden og på tværs af værdikæder. Ved at omfavne disse udfordringer kan både revisorer og bogholdere bidrage aktivt til at fremme en mere bæredygtig forretningspraksis.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er ESG?

ESG står for Environment (miljø), Social (socialt ansvar) og Governance (ledelse). Det er faktorer, der bruges til at vurdere en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed ud over de rent økonomiske resultater.

Hvorfor er ESG rapportering vigtig?

ESG rapportering er vigtig, fordi den hjælper virksomheder med at vise deres engagement i bæredygtighed, styrke deres omdømme, opfylde lovkrav (som EU’s CSRD), og tiltrække investorer og kunder, der vægter ansvarlighed højt.

Hvad er forskellen på en bogholders og en revisors rolle i ESG?

En bogholder fokuserer typisk på at registrere ESG-relaterede data i den daglige bogføring (ESG bogføring). En revisor har ansvaret for uafhængigt at kontrollere og validere hele ESG-rapporten (ESG revision) for at sikre, at den er korrekt, pålidelig og overholder gældende standarder (kilde).

Hvilke standarder bruges til ESG revision?

Revisorer bruger ofte internationale standarder som ISAE 3000. Med implementeringen af CSRD i EU bliver de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) også centrale for både rapportering og revision (kilde).

Hvordan kan software hjælpe med ESG rapportering?

Specialiseret ESG software kan automatisere dataindsamling, forbedre datakvaliteten, sikre overholdelse af regler, give bedre overblik og analyse, og generelt gøre rapporteringsprocessen mere effektiv og mindre fejlbehæftet.