Hvad er ESRS og EFRAG? En komplet guide

Hvad er ESRS?

European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er et omfattende sæt af standarder udviklet til at forbedre bæredygtighedsrapportering i Europa. Formålet er at sikre ensartet, gennemsigtig og sammenlignelig rapportering om virksomheders indvirkning på bæredygtighedsfaktorer som klima, sociale forhold og governance (ESG). ESRS er en nøglekomponent i EU’s Green Deal og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som tilsammen sigter mod at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent. Udviklingen af ESRS-standarderne involverede over 150 interessenter fra forskellige sektorer og lande i Europa for at sikre balancerede og anvendelige krav. Denne samarbejdsbaserede tilgang gør standarderne praktiske for både store virksomheder og SMV’er.

Hvad er EFRAG, og hvilken rolle spiller de?

European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) er en organisation, der udvikler og rådgiver om både finansielle og bæredygtighedsrelaterede rapporteringsstandarder. EFRAG har haft en ledende rolle i udviklingen af ESRS og har samarbejdet tæt med EU-Kommissionen og andre interessenter. Organisationens mål er at skabe rapporteringsstandarder, der fremmer transparens og sammenlignelighed på tværs af virksomheder og sektorer. Som en del af processen organiserede EFRAG over 20 workshops i hele Europa, herunder i Bruxelles, Berlin og Paris, for at samle feedback fra forskellige aktører som virksomheder, brancheforeninger og NGO’er.

Hvordan blev ESRS udviklet, og hvad er baggrunden?

Udviklingen af ESRS blev iværksat som en del af EU’s Green Deal og CSRD for at fremme bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsdrift. EFRAG gennemførte omfattende konsultationer med over 150 organisationer, inklusive repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet og den akademiske verden. ESRS bygger på eksisterende rammer som GRI, SASB og TCFD, hvilket gør det muligt at integrere forskellige rapporteringsstandarder uden konflikter. EU’s Green Deal, der har et samlet budget på €1 billion, fungerer som en drivkraft bag initiativet og sikrer, at bæredygtighed bliver en integreret del af virksomhedsledelse og rapportering i hele Europa.

Hvilke virksomheder er omfattet af ESRS, og hvornår træder kravene i kraft?

ESRS-kravene gælder for store virksomheder samt børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i EU. Fra regnskabsåret 2024 skal store virksomheder rapportere efter ESRS-standarderne, mens visse SMV’er har en forlænget frist indtil 2026. Virksomheder uden for EU er også omfattet, hvis de har betydelige aktiviteter inden for EU, såsom datterselskaber eller en betydelig omsætning. Det forventes, at over 50.000 virksomheder i EU bliver omfattet af disse krav, herunder store aktører inden for energi-, finans- og produktionssektorerne.

Hvordan hænger ESRS sammen med andre rapporteringsstandarder som IFRS og ISSB?

ESRS er designet til at være fuldt kompatibel med internationale standarder som IFRS og ISSB. Denne interoperabilitet gør det muligt for virksomheder at rapportere på en måde, der opfylder både europæiske og internationale krav. Samarbejdet mellem EFRAG og ISSB har været afgørende for at skabe en harmoniseret tilgang, der reducerer byrden ved dobbelt rapportering. For eksempel kan virksomheder, der opererer i både Europa og Storbritannien, anvende deres eksisterende ISSB-rapporteringssystemer og nemt tilpasse disse til ESRS-standarderne.

Hvilke specifikke krav stiller ESRS til virksomhedernes rapportering?

ESRS består af 12 detaljerede standarder, der dækker tre hovedområder:

• Miljø (E): Omfatter klimaforandringer, biodiversitet, forurening og ressourceforbrug. Virksomheder skal blandt andet rapportere deres CO2-udledning i ton pr. kvadratmeter og beskrive deres strategier for reduktion af drivhusgasser.
• Sociale forhold (S): Omhandler arbejdstagerrettigheder, mangfoldighed og sociale konsekvenser af virksomhedsaktiviteter. Rapporteringskravene inkluderer målinger af ligestilling og arbejdsforhold.
• Governance (G): Handler om ledelsesstrukturer, efterlevelse af lovgivning og risikostyring. Virksomheder skal dokumentere deres interne kontrolsystemer og procedurer for compliance.

Hvordan kan virksomheder forberede sig på at implementere ESRS?

Virksomheder bør tage følgende skridt for at sikre en vellykket implementering:

1. Kortlæg deres nuværende rapporteringspraksis og identificer eventuelle mangler i forhold til ESRS-kravene.
2. Etabler dedikerede interne processer til dataindsamling, analyse og validering.
3. Uddan medarbejdere og ledelse i de nye krav for at sikre forståelse og engagement.
4. Implementer teknologiske løsninger, som automatiserer dataindsamling og rapportering, hvilket kan reducere både tidsforbrug og fejl.

Virksomheder bør afsætte mindst seks måneder til forberedelse og sikre, at de har adgang til nødvendige ressourcer og værktøjer for at kunne opfylde kravene.

Hvad er de seneste opdateringer og fremtidige udviklinger inden for ESRS?

De første ESRS-standarder blev officielt godkendt af EU-Kommissionen i 2023, hvilket markerede en milepæl for bæredygtighedsrapportering i Europa. Fremtidige opdateringer forventes at introducere yderligere krav, herunder specifikke standarder for biodiversitet og sociale aspekter fra 2025. Derudover planlægger EFRAG at udvikle vejledninger, der hjælper virksomheder med at navigere i komplekse rapporteringskrav.

Hvordan kan små og mellemstore virksomheder (SMV’er) håndtere ESRS-kravene?

For SMV’er er kravene blevet tilpasset for at minimere byrden. Dette omfatter enklere rapporteringsstandarder og adgang til vejledninger fra EFRAG. SMV’er kan også samarbejde med brancheorganisationer og teknologipartnere for at lette implementeringen. Derudover tilbyder EU forskellige finansielle støtteordninger, som kan hjælpe SMV’er med at dække omkostningerne forbundet med opfyldelse af ESRS-kravene.

Hvordan kan virksomheder sikre overholdelse af ESRS og undgå sanktioner?

Overholdelse sikres gennem:

• Interne kontroller: Etablering af robuste procedurer for dataindsamling og rapportering.
• Eksterne revisioner: Brug af tredjepartsrevisorer til at validere rapporter og sikre nøjagtighed.
• Løbende opdateringer: Følg med i de nyeste krav og opdater dine processer regelmæssigt.

Virksomheder, der undlader at opfylde kravene, risikerer betydelige økonomiske sanktioner, som kan beløbe sig til millioner af euro, afhængigt af overtrædelsens alvor.

Opsummering: Hvad har vi lært om ESRS og EFRAG?

Denne guide har belyst, hvad ESRS og EFRAG er, deres roller og deres betydning for bæredygtighedsrapportering. Virksomheder skal fokusere på grundig forberedelse, bruge tilgængelige ressourcer og samarbejde med interessenter for at sikre en succesfuld implementering. Gennem ESRS kan virksomheder ikke kun opfylde lovkrav, men også skabe værdi ved at styrke deres gennemsigtighed og træffe mere informerede beslutninger.

Hvordan bidrager ESRS til opfyldelsen af FN’s verdensmål?

ESRS-standarderne støtter opfyldelsen af FN’s verdensmål, især mål 13 (Klimaindsats) og mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst). Standarderne skaber et struktureret grundlag for måling og rapportering af virksomheders bæredygtighedsindsatser, hvilket bidrager til globale klimamål og sociale fremskridt.

Hvordan påvirker ESRS konkurrencedygtigheden for EU-virksomheder?

Ved at skabe en høj standard for bæredygtighedsrapportering hjælper ESRS med at positionere EU-virksomheder som globale ledere inden for transparens og ansvarlighed. Dette giver dem en betydelig konkurrencefordel i forhold til virksomheder i regioner, der endnu ikke er underlagt lignende krav.