ESRS - betydningen for den grønne omstilling
Den grønne omstilling er en af de største udfordringer, vi står overfor som samfund. For at nå vores ambitiøse klimamål og skabe en mere bæredygtig fremtid, er det afgørende, at virksomheder tager ansvar og bidrager aktivt til omstillingen. Her spiller de nye europæiske bæredygtighedsstandarder, ESRS (European Sustainability Reporting Standards), en vigtig rolle.
ESRS er en række fælles europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, som alle virksomheder omfattet af EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) skal følge fra regnskabsåret 2024. Standarderne har til formål at sikre mere gennemsigtig, sammenlignelig og pålidelig information om virksomheders bæredygtighedsindsats.
Hvad dækker ESRS?
ESRS dækker en bred vifte af bæredygtighedsemner inden for miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse. Standarderne stiller krav til virksomheders rapportering på områder som:
- Klimaændringer
- Forurening
- Vand- og havressourcer
- Biodiversitet og økosystemer
- Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
- Arbejdsforhold
- Ligestilling og diversitet
- Lokalsamfund
- Forretningsetik
Ved at stille krav til rapportering på disse områder, skaber ESRS et fælles grundlag for at vurdere virksomheders bæredygtighedsindsats og sammenligne på tværs af brancher og lande.
Hvordan bidrager ESRS til den grønne omstilling?
ESRS spiller en vigtig rolle i at drive den grønne omstilling fremad ved at:
Øge gennemsigtighed og ansvarlighed: Med ESRS bliver virksomheder forpligtet til at rapportere om deres påvirkning og indsats i forhold til centrale bæredygtighedsemner. Det skaber større gennemsigtighed og holder virksomheder ansvarlige overfor interessenter som investorer, kunder og civilsamfundet.
Fremme bæredygtige investeringer: ESRS giver investorer bedre mulighed for at vurdere virksomheders bæredygtighedsrisici og -muligheder. Det kan bidrage til at kanalisere flere investeringer over i bæredygtige virksomheder og projekter, som understøtter den grønne omstilling.
Accelerere virksomheders bæredygtighedsindsats: Standarderne sætter en fælles ramme for, hvad der forventes af virksomheder i forhold til bæredygtighed. Det kan motivere flere virksomheder til at sætte ambitiøse mål, implementere bæredygtige forretningsmodeller og rapportere om deres fremskridt.
Understøtte politiske målsætninger: ESRS er et vigtigt redskab til at understøtte EU’s ambitioner om at blive klimaneutral i 2050 og nå målene i den europæiske grønne pagt. Ved at skabe større gennemsigtighed om virksomheders bæredygtighedsindsats, kan ESRS bidrage til at accelerere den nødvendige omstilling af energisystemer og industri.
Udfordringer og muligheder
Implementeringen af ESRS er dog ikke uden udfordringer. Mange virksomheder vil skulle tilpasse deres rapporteringsprocesser og indsamle nye typer af data for at leve op til kravene. Det kræver ressourcer og kompetencer, som ikke alle virksomheder nødvendigvis har på nuværende tidspunkt.
En undersøgelse fra CBS viser, at danske børsnoterede virksomheders klimarapportering stadig er mangelfuld på flere områder. Mange virksomheder opgør eksempelvis ikke deres CO2-udledning på samme måde og mangler oplysninger om den anvendte regnskabspraksis. Det understreger behovet for fælles standarder som ESRS.
Samtidig rummer ESRS også store muligheder for virksomheder, der formår at omstille sig og skabe bæredygtige løsninger. Ved at rapportere åbent om deres bæredygtighedsindsats, kan virksomheder styrke deres omdømme, tiltrække investorer og positionere sig som frontløbere i den grønne omstilling.
Lær at forstå ESG med vores ESG ordbog
Dobbelt væsentlighedsanalyse
Et centralt element i ESRS er kravet om, at virksomheder skal foretage en dobbelt væsentlighedsanalyse. Det betyder, at de både skal vurdere, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden (finansiel væsentlighed), og hvordan virksomheden påvirker miljø og samfund (påvirkningsbaseret væsentlighed).
Denne tilgang adskiller sig fra tidligere praksis, hvor virksomheder primært har fokuseret på finansiel væsentlighed. Ved at inddrage begge perspektiver, skal ESRS bidrage til at give et mere helstøbt billede af virksomheders bæredygtighedsprofil og skabe større sammenhæng mellem finansiel og ikke-finansiel rapportering.
Dataindsamling og digitalisering
En af de store udfordringer ved ESRS er at indsamle og håndtere de store mængder af data, som kræves for at leve op til rapporteringskravene. Her kan digitale værktøjer og automatisering spille en vigtig rolle i at effektivisere dataindsamling og sikre datakvalitet.
Mange virksomheder vil skulle investere i nye it-systemer og opbygge kompetencer inden for dataanalyse og -rapportering. Samtidig er det afgørende at have styr på datagovernance og sikre, at data håndteres ansvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning som GDPR.
Behov for nye kompetencer
Implementeringen af ESRS stiller også krav til nye kompetencer hos virksomheder og rådgivere. Ud over tekniske færdigheder inden for bæredygtighedsrapportering, bliver der brug for tværfaglige kompetencer, der kan bygge bro mellem finans, bæredygtighed og forretningsudvikling.
Revisorer vil få en central rolle i at validere virksomheders bæredygtighedsrapportering og sikre, at den lever op til ESRS-standarderne. Det kræver, at revisorerne tilegner sig ny viden om bæredygtighed og forstår samspillet mellem finansielle og ikke-finansielle forhold.
Samtidig bliver der brug for nye typer af rådgivning, der kan hjælpe virksomheder med at omsætte ESRS-kravene til praksis og integrere bæredygtighed i forretningsstrategien. Her kan konsulenter og andre rådgivere spille en vigtig rolle i at understøtte virksomheders bæredygtighedsrejse.
Sektorspecifikke standarder
Ud over de generelle ESRS-standarder, er der også planer om at udvikle sektorspecifikke standarder, der tager højde for de særlige bæredygtighedsudfordringer og -muligheder i forskellige brancher.
Sektorspecifikke standarder kan bidrage til at gøre rapporteringen mere relevant og sammenlignelig inden for den enkelte branche. Samtidig kan de hjælpe virksomheder med at identificere og adressere de mest væsentlige bæredygtighedsrisici og -muligheder i deres sektor.
De første udkast til sektorspecifikke standarder forventes at blive offentliggjort i løbet af 2024 og vil dække sektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri, minedrift, olie og gas, kemikalier, byggeri, transport, banker og forsikring.
Globalt perspektiv
Selvom ESRS er et europæisk initiativ, har det også globale implikationer. Mange virksomheder opererer på tværs af landegrænser og vil skulle forholde sig til både ESRS og andre internationale rapporteringsstandarder som f.eks. ISSB (International Sustainability Standards Board).
Der er derfor behov for at sikre størst mulig sammenhæng og interoperabilitet mellem de forskellige rapporteringsstandarder på globalt plan. EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), som er ansvarlig for at udvikle ESRS, samarbejder tæt med ISSB og andre internationale organisationer for at fremme konvergens mellem standarderne.
På sigt kan ESRS bidrage til at sætte en global standard for bæredygtighedsrapportering og understøtte den grønne omstilling på tværs af landegrænser. Men det kræver fortsat dialog og samarbejde mellem de forskellige aktører for at sikre en koordineret og effektiv indsats.
Konklusion
ESRS er et vigtigt skridt på vejen mod en mere bæredygtig fremtid. Standarderne skaber gennemsigtighed om virksomheders påvirkning og indsats i forhold til centrale bæredygtighedsemner, og kan dermed bidrage til at drive den grønne omstilling fremad.
Men ESRS er ikke en mirakelkur. Den grønne omstilling kræver en bred indsats på tværs af samfundet, hvor virksomheder, investorer, politikere og borgere alle bidrager. Som EU-Kommissionen påpeger, er omstillingen af verdens energisystemer en lang og krævende proces, men en nødvendig en af slagsen, hvis vi skal nå vores klimamål og skabe en bæredygtig fremtid for kommende generationer.
Ved at omfavne de muligheder, som ESRS og den grønne omstilling bringer med sig, kan danske virksomheder gå forrest og vise vejen mod en mere bæredygtig fremtid. Det kræver mod, handlekraft og samarbejde – men gevinsterne er enorme, både for virksomhederne selv og for samfundet som helhed.
